Kattens Værn

Min kat er blevet væk

Hvad kan du selv gøre, når din kat er blevet væk?

Hvis din kat er mærket:

Først og fremmest er det vigtigt, at du sørger for at gøre opmærksom på, at din kat er væk i dit nærområde.

Når din kat er mærket, skal du også kontakte Det Danske Katteregister og Dansk Katteregister og få katten efterlyst. På www.katteregister.dk kan du let lave en efterlysningsplakat. Husk et vellignende billede af katten.

  • Drys noget af kattens brugte kattegrus ud langt indersiden af matriklen/ved opgangsdøren, så katten har et duftspor at følge.
  • Hæng både plakaterne op på vejene omkring dit hjem og i dit nærmeste supermarked, men også længere væk. Tal med folk når du deler dem ud. Du ved aldrig hvem der lige kan have set din kat.
  • Smid opslag i dine naboers postkasser, så de er opmærksomme på at holde øje.
  • Hør dine naboer ad, om du må få lov at kigge ind i deres skure og garager, hvor katten måske kan være blevet låst inde ved et uheld.
  • Når du går ud og leder efter din kat, kan du tage lidt foder og rasle med. Din kat kommer ikke nødvendigvis frem af sig selv, når den hører dig, hvis den er blevet bange, så husk at kigge grundigt efter under biler og i buske, og vent gerne til der er ro i området (om aftenen). Tag en lygte med og kig både højt og lavt.
  • Brug diverse kattesider på internettet og på Facebook til at efterlyse katten og hold øje med fremlysningerne på de samme sider. F.eks. på kattegale.dk, eller på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside. Lav også gerne en efterlysning i din lokale avis/på dit lokale intranet.

Og vigtigst af alt; giv ikke op. Katte er sejlivede og rigtig mange dukker op igen efter både uger, måneder og år.


Hvis din kat ikke er mærket:

Først og fremmest er det vigtigt, at du sørger for at gøre opmærksom på, at din kat er væk i dit nærområde.

  • På www.katteregister.dk kan du let lave en efterlysningsplakat. Husk et vellignende billede af katten.
  • Drys noget af kattens brugte kattegrus ud langt indersiden af matriklen/ved opgangsdøren, så katten har et duftspor at følge.
  • Hæng både plakaterne op på vejene omkring dit hjem og i dit nærmeste supermarked, men også længere væk. Tal med folk når du deler dem ud. Du ved aldrig hvem der lige kan have set din kat.
  • Smid opslag i dine naboers postkasser, så de er opmærksomme på at holde øje.
  • Hør dine naboer ad, om du må få lov at kigge ind i deres skure og garager, hvor katten måske kan være blevet låst inde ved et uheld.
  • Når du går ud og leder efter din kat, kan du tage lidt foder og rasle med. Din kat kommer ikke nødvendigvis frem af sig selv, når den hører dig, hvis den er blevet bange, så husk at kigge grundigt efter under biler og i buske, og vent gerne til der er ro i området (om aftenen). Tag en lygte med og kig både højt og lavt.
  • Du kan også kontakte internater og dyrlæger i dit lokalområde og høre dem, om de har fået katten ind. Fremlyste katte hos Kattens Værn finder du ved at trykke på bynavnene; Brøndby, Aalborg eller Slagelse.
  • Brug vores hjemmeside, diverse kattesider på internettet og på Facebook til at efterlyse katten og hold øje med fremlysningerne på de samme sider. F.eks. på kattegale.dk, eller her på vores hjemmeside. Lav også gerne en efterlysning i din lokale avis/på dit lokale intranet.

Og vigtigst af alt; giv ikke op. Katte er sejlivede og rigtig mange dukker op igen efter både uger, måneder og år.

Når du får din kat hjem igen, vil det være en rigtig god idé at få den øremærket og chippet med det samme. Skulle uheldet være ude igen, vil det være langt lettere for den, der finder katten at se, at den er savnet.