Kattens Værn

Derfor koster det at adoptere en kat

Se priser her.
Når du adopterer en af vores katte, får du en sund, dyrlægetjekket kat, der har alle vacciner, og som er behandlet for orm, lopper og øremider. Den er neutraliseret og øremærket, og du får desuden et kendskab til kattens personlighed og adfærd gennem internatets personale. Vi lægger stor vægt på, at kat og familie bliver matchet bedst muligt, så du er sikker på at få en kat med hjem, der med stor sandsynlighed passer til dig og din familie.

Vi tjener ikke penge på de katte, vi formidler videre til nye hjem. Tværtimod går en stor del af donationerne til Kattens Værn netop til internaterne.

Men derfor er vi stadig glade for, at du vælger en af vores katte. Det er trods alt det, det handler om: At give gode katte gode hjem.