Kattens Værn

Flere penge til arvingerne med Kattens Værn i testamentet

Hvis du har nevøer eller niecer, du gerne vil betænke i dit testamente, giver det ekstra god mening også at skrive Kattens Værn ind i testamentet.
Foreninger er fritaget for at betale boafgift, og samtidig kan man bede foreningen betale den boafgift, som familien ellers skulle have betalt på 36,25 procent af arven.

Hvis en nevø eller niece arver 1.000.000 vil nettoarven i 2014 blive 667.751,25, boafgiften udgør 332.248,75.

Hvis man i stedet skriver i testamentet, at familiemedlemmet modtager 70 procent af arven og Kattens Værn 30 procent med bestemmelse om, at Kattens Værn betaler boafgiften af de 70 procent, så skal der kun betales boafgift af de 700.000 kroner, som arvingerne modtager, da arv til Kattens Værn er fritaget for boafgift.  Så bliver regnestykket lidt anderledes.
Arvingerne modtager 700.000, Kattens Værn modtager 300.000 med fradrag af boafgiften af de 700.000 kroner, så foreningen i sidste ende modtager 76.501,25 kroner.
Arvingerne får flere penge ud af det, Kattens Værn får en flot donation, og staten får stadig en bid af kagen på over 200.000 kroner. Det er en fordel hele vejen rundt.

Kontakt gratis vores advokat Jytte Holm-Larsen på jyhl@advodan.dk eller på tlf. 88 33 05 10.