Kattene fik deres sprog for vores skyld

Man kan få mennesker til at reagere, når man siger miau – og til at reagere forskelligt, alt efter hvordan man betoner sit miau. Derfor bruger katte et særligt sprog, når det gælder mennesker.

Kattens miav er ikke bare en lyd. Det er en meget sofistikeret kommunikationsmetode. En kats stemme er lige så kompleks og individuel som et menneskes. Man har identificeret omkring 16 forskellige lyde hos katten.

Nogle katte siger stort set aldrig en lyd, og andre katte snakker gladelig hele dagen. Race har også en indflydelse på, hvor meget katte snakker og på måden, hvorpå de miaver. Siamesere er for eksempel kendt for deres store talelyst og specielle, skingre miav.

Faktisk er kattens mest almindelige miav ikke udviklet til at kommunikere med andre katte, men til at kommunikere med os mennesker. Hvorfor? Formentlig fordi det virker! Hvis vi reagerer positivt på et bestemt miav, vil katten sandsynligvis bruge det igen, og herved udvikler sproget sig i takt med, at vi forstår hvad katten vil.

Kat og kat imellem
Kattes indbyrdes kommunikation opleves i flere tilfælde:

Når morkatten kommunikerer med sine killinger. Selv om moren kun bruger ganske få lyde over for sine killinger, er der alligevel forskellige lyde for fare, ubehag eller bare som hilsen. Man har lavet undersøgelser, der viser, at moren også har en bestemt lyd, alt efter hvilket bytte hun kommer med til killingerne. Det skyldes, at en mus ikke udgør en trussel for killingen, men det kan en stor rotte sagtens gøre. Killinger har hver deres lyd eller ”nødråb” til deres mor, og først i 12 ugers alderen mestrer de alle lydene. Dette gælder selv døve killinger.

Når katte advarer og truer hinanden med hvæs, spyt, knurren eller hyl kombineret med ændret kropsholdning og udtryk. Læberne krænges tilbage, ørerne ligger fladt bagud, de krummer ryg og rejser måske børster.

Når hunkatten skriger i forbindelse med løbetid for at tiltrække fertile hanner, og når hannerne udstøder vrede advarselshyl til rivaliserende hanner, der slås om territoriet.
Det mest almindelige miav, som vi alle kender, er direkte rettet mod os mennesker.

Lydene står ikke alene
Vi hører det typisk, når katten vil have opmærksomhed, dvs. er sulten eller tørstig, vil lege, kæles for eller andet. Igen er dette miav forbundet med en adfærd, for eksempel at de vandrer frem og tilbage i køkkenet, at de strækker sig op ad dig, når du kommer hjem mv. Konteksten fortæller altså ofte, hvorfor katten miaver. Her vil ‘ja’-delen i ‘mi-ja-ao-ov’ være langt og højt.

Der er også det dybe, klagende miav eller ligefrem brøl, som vi oftest hører i forbindelse med uro, angst og usikkerhed, for eksempel når katten transporteres i kasse til dyrlægen, eller generelt når de generelt er lukket inde. Her er der ikke tryk på ‘ja’-delen i ‘mi-ja-ao-ov’ og ‘ov’-delen trækkes ud, så det lyder dybt og ynkeligt.

Når katte hilser på os eller hinanden, er det typisk med et kort miav kombineret med en knurrende lyd, der minder om et rullende miav eller en slags ‘rrrr’-lyd, nærmest en kort spindelyd. De vil ofte have halen lige i vejret og kigge på vores ansigt.

Kvidrer til fuglene
Mange katteejere har oplevet deres kat sige en klaprende, nærmest kvidrende lyd, når de ser på for eksempel fugle i haven. Ingen er helt sikker på, hvorfor de laver denne lyd. Nogle mener, at det er en lyd af forventning eller frustration, og andre mener, at det er en af kattens strategier for at narre byttet til at undersøge den underlige lyd.

Mysteriet: Kattens spinden
Katte spinder enten, når de har det godt og alternativt som selvberoligelse i forbindelse med sygdom, smerter eller angst. Katte spinder med 25 svingninger pr. sekund. De fleste katteejere ser det heldigvis ofte kun i forbindelse med, at katten har det godt. Morkatten spinder for sine killinger for at berolige dem og fortælle, at der ikke er fare på færde. Store killinger kan finde på at spinde for at få en underlegen søskende til at lege. Voksne katte spinder også over for hinanden for at skabe tryghed.

Man er ikke helt klar over mekanismen bag kattens spinden. Én teori går på, at det er svingninger i et falsk stemmebånd, en anden peger på en turbulens i blodet, der giver svingninger i bryst og luftrør, og sidst, at det skyldes en tilstand, hvor sammentrækning af muskler i strubehoved og mellemgulv er ”ude af fase”.

Uanset hvad vores katte ”fortæller os”, er der ingen tvivl om, at de manipulerer med os til at gøre præcis det, de ønsker. Når katten har ytret sig med krævende stemme, og vi pludselig giver efter, vil lydene straks blive ”lysere og gladere” og måske afsluttet med spinden for at sørge for, at vi ikke ombestemmer os.