Kriterier for at søge hjælp
For at Kattens Værn og Dyreværnet kan hjælpe, skal følgende kriterier som udgangspunkt være opfyldt.
Der skal være 10 eller flere katte på samme adresse eller i samme område. Du skal selv bo på den adresse eller i det område, hvor kattene befinder sig. Der skal være et konkret behov for hjælp til at skabe en forsvarlig og langsigtet løsning for kattene.
Hvis kattene er på din matrikel, skal du...
• Være indstillet på at samarbejde med Kattens Værn og Dyreværnet om løsningen.
• Være indstillet på, at nogle katte kan blive overdraget med henblik på adoption via vores internater. I de tilfælde hvor det ikke er muligt på grund af helbredet eller adfærden, aflives katten.
• Vide at der er mulighed for at få genudsat indfangede katte, som vil blive neutraliseret, mærket og registreret i dit navn. I de tilfælde hvor dette ikke er muligt på grund af kattens helbred eller andre forhold, aflives katten.
• Medvirke til, at der findes en langsigtet løsning, så katteholdet ikke igen vokser sig uoverskueligt.
Hvis kattene ikke er på din matrikel, skal du acceptere nedenstående:
• Det vil kræve en godkendelse fra matrikelejer for at gå videre med sagen, hvilket vi har brug for din hjælp til.
• Være indstillet på at fungere som kontaktperson for Kattens Værn og Dyreværnet. Du får ikke ansvar for sagen, men det er vigtigt, at vi kan kontakte dig undervejs.
• Være villig til at samarbejde om at lokalisere kattene og give oplysninger om, hvor de opholder sig.
• Være behjælpelig med den løbende dialog og koordinering, hvis det er nødvendigt for at gennemføre indsatsen.
• Du er opmærksom på, at det er op til Kattens Værn og Dyreværnet at vurdere, hvad der skal ske med kattene.
Venligst besvar følgende spørgsmål om kattene.