Hvis katten er tam nok til, at du kan komme til den, skal du først og fremmest tjekke, om den er øremærket eller chippet. Bemærk, at en chip ikke kan mærkes, men katten kan være mærket med et C i øret, der fortæller, at katten er chippet.
Din lokale dyrlæge kan eventuelt være behjælpelig med at aflæse chippen – husk at kontakte dyrlægen først.
Hvis katten virker tam og ikke er mærket, anbefaler vi, at man prøver at lave opslag i lokale Facebook grupper eller opslag i området. Hvis dette er uden resultat, bør du kontakte nærmeste internat for at høre mere.
Hvis du kan se, at katten er øremærket og det er muligt at komme tæt på den, kan du eventuelt komme i kontakt med ejeren ved at aflæse koden i øret.
Koden består typisk af 3 bogstaver og 3 tal. Er den svær at aflæse, kan du prøve at belyse øret bagfra eller gnide øret med lidt madolie på fingrene.
Tjek koden på siden:
www.katteregister.dk
Hvis du finder en død kat på offentlig vej, skal du kontakte Vej & Park i kommunen, da det er dem, der opsamler trafikdræbte dyr.
Hvis du finder en død kat på privat område og den ikke er synligt mærket, kan du forhøre dig i diverse Facebook grupper, eller kontakte en dyrlæge eller et internat, så kan de eventuelt hjælpe dig med at aflæse kattens chip, hvis den har en sådan.
Mange vildtlevende katte bærer på skjulte sygdomme, som først opdages under bedøvelse hos dyrlægen.
Det kan være tandproblemer, øreinfektioner, sår, bylder, øremider, kræft, gamle knoglebrud, katteAIDS/-leukæmi, livmoderbetændelse og cyster.
Kun katte, der vurderes sunde og raske, bliver genudsat.
Langhårede katte kræver regelmæssig pelspleje.
Uden børstning opstår der pelsfiltre,
som kan føre til sår og gener.
Da det ikke er muligt at sikre daglig pleje, bliver
langhårede katte som udgangspunkt ikke
genudsat.
Tjek infoboksen “Tilløbet kat” for at sikre at katten ikke er en lokal kat på afveje.
Når du kontakter os, vil vi stille en række spørgsmål, som du kan forberede dig på.
Se her, hvad vi typisk vil spørge dig om.
Du kan også tage “Tilløber-testen” øverst på siden.
Indfangning gennem os koster 550,00 kr. pr. kat, og det beløb dækker både indfangning og en eventuel human aflivning. Oveni kommer et kørselsgebyr på 250,00 kr. pr. dag.
Hvis du vælger selv at indfange en vildtlevende kat, skal du låne en godkendt kattefælde. Den kan man nogle gange låne hos kommunen og nogle gange hos en dyrlæge eller på et dyrehospital.
Kattens Værn afhenter ikke katte, du selv har indfanget.
Du skal derfor lave en aftale med en lokal dyrlæge vedrørende prisen pr. kat for aflivning eller genudsætning.
Når kattene er i fælden, skal du transportere dem til dyrlægen og få dem aflivet eller ordnet. Dette er også for egen regning.
I følge lovgivningen skal en kattefælde tilses minimum hver tredje time. Katten må kun opholde sig i en kattefælde i maksimalt tre timer incl transport til dyrlæge.
Hvis du bor til leje eller observerer kattene på en anden matrikel end din egen, kræver loven, at du har en skriftlig tilladelse fra den reelle ejer af matriklen for at bestille en indfangning.
Bor du i ejerlejlighed, er det ejerforeningen, der skal kontakte os eller der skal foreligge en skriftlig godkendelse til indfangning.
Bor du i en haveforening, er det bestyrelsen heraf, der skal kontakte os i første omgang.
Hvor tit ser du katten?
Vi anbefaler at katten eller kattene observeres gennem minimum 7-10 dage for at være sikre på, at det ikke blot er en nytilflyttet familie med kat.
Giver du katten mad?
Har du prøvet at lave opslag hos den lokale købmand, butik, supermarked eller på Facebook grupper i dit lokalområde?
Der er ofte tale om en lokal kat, der har forvildet sig hjemmefra.
Hvis der er tale om en vildtlevende kat kan den blive genudsat på samme sted hos dig, hvis du ønsker at blive registreret som fodervært for katten.
Det er vigtigt, at matrikelejeren giver tilladelse til en genudsætning.
Katten vil inden genudsætning blive tilset af vores dyrlæger, behandlet for eventuelle sygdomme, vaccineret, neutraliseret og øre-/chipmærket.
I forbindelse med oprettelse af en indfangning og eventuel genudsættelse påløber der nogle omkostning – se venligst nedenfor.
© All Rights Reserved 2020