Sødeste og flotteste Agurk leder efter et kærligt og roligt hjem, hvor han kan få lov til at nyde dagen på sofaen og modtage masser af kærlighed. Han er fundet sammen med sine to søskende i et sommerhusområde og derefter indleveret til internatet.
Agurk er en killing, der lige skal bruge lidt tid, før han er faldet til, men kommer man med en rolig hånd, så vil han gerne nusse og hygge. Han søger et hjem uden andre dyr og små børn, men skal have adgang til have, når han er klar til det.
