fbpx Bliv plejefamilie | Kattens Værn | Pasning af killinger


Bliv plejefamilie

Kattens Værn hjælper hvert år flere tusinde katte. Mange af disse katte, særligt kattemødre med deres killinger, har brug for at komme i pleje. Når de har haft et trygt hjem i pleje, er de klar til at blive adopteret fra et af vores internater.


For at få succes med opgaven som plejefamilie, er det vigtigt at du kan nikke ja til nedenstående punkter:

  • Du kan selv fragte katten/kattene til og fra internatet
  • Plejekattene skal kunne holdes inde i hele plejeperioden 
  • Når kattene er klar til kontrol ved evt. dyrlægebesøg, kan du bringe kattene til og fra
  • Eventuelle andre kæledyr i hjemmet skal være vaccinerede 

De ting som du skal bruge
Alt hvad kattene har brug for i plejeperioden såsom foder, kattegrus, kattebakke, mm. får du udleveret til brug i hele plejeperioden. Ligeledes sørger Kattens Værns dygtige personale for, at vejlede dig og stå klar med sparring i plejeperioden, så du er bedst muligt klædt på til opgaven.

Gode råd til en hverdag som plejefamilie
Det vigtigste er, at du har lyst til at give dine plejekatte masser af kærlighed og opmærksomhed. Det skal naturligvis være en dejlig og hyggelig oplevelse for såvel katte som plejefamilie. Sørg gerne for, at killingerne så vidt muligt møder flere forskellige personer. Så lærer de nemlig at omgås alle de lyde og lugte der er i et almindeligt hjem. Nyd tiden med kattene med masser af nusse-, putte- og legetid. Børst og løft dem så de vender sig til masser af menneskekontakt.

Oprethold de helt normale hverdagsrutiner med støvsugning, opvask, tv, musik, børn mv. Kattene bliver rigtig gode katte når de kender til hverdagens trummerum. Jo mere tamme og kælne killingerne er når de komme retur til os, jo hurtigere får de nye hjem, da de har meget nemmere ved at falde til. Som fuldtids- eller deltidsarbejdende kan du sagtens have katte i pleje. Kattene kan nemlig godt være alene i en periode i løbet af dagen. 



Kontakt
Lyder det som noget for dig? Hvis du har lyst til at blive plejefamilie, så er du mere en velkommen til at kontakte det internat, som ligger nærmest dig. Kontakt os for en uforpligtende snak om mulighederne:


Brøndby Internat
Telefon: 38881200, lokal 2
Mail: Internat@kattens-vaern.dk

Aalborg Internat
Telefon: 38881200, lokal 2
Mail: aalborg@kattens-vaern.dk

Slagelse Internat
Telefon: 38881200, lokal 2
Mail: kvslagelse@gmail.com