Mød Archie, Killing

Archie har allerede fundet et godt hjem
Køn
Han
Alder
6. maj 2020
Miljø
Hus/havekat
Race
Huskat
Pels
Korthåret
Internat
Brøndby

For mere information ring venligst på

38881200

Beskrivelse

Beskrivelse fra plejefamilien:
Archie er 1300 gram ren, uforfalsket livsglæde. Han kaster sig ud i al salgs leg med en nærmest jublende entusiasme, der giver sig udtryk i små glædeshvin under legen. Han er en fræk og dristig charmetrold, som stortrives med andre katte. 

Han kommer fra et kuld, hvor killingerne har været meget fokuseret på hinanden – men han er blevet 100 procent tryg ved mennesker, også børn, og er midt i en meget succesfuld nussetræning. Han kommer selv og lægger sig tæt på mennesker, når han vil slappe af og kæle. Men han er fortsat lidt bekymret for fødder, der går for hurtigt i nærheden af ham.

Den familie, der får Archie, er utroligt heldig. Han er en formidabel lille, stor kat, der giver masser af grin og varme hjerter – mange gange hver eneste dag. 
 
Archie er 100 procent renlig, vasker sig ofte og flot, og kan bruge forskelligt slags kattegrus. Han spiser fint med tørfoder, men elsker vådfoder.