fbpx Døvhed (Surditas) | Kattens værn
Skrevet af Dyrlæge Therese Servé Wilbert for Kattens Værn

Forekomst

Døvhed er sjældent hos katte. Hvide katte er særligt udsatte og hos disse er døvhed mere hyppigt. Ofte vil de døve hvide katte have blå øjne.

 

Årsag

  • Genetisk og medfødt, på et eller begge ører
  • Skade på mellemøret f.eks. efter svær infektion

 

Symptomer

Hel eller delvis døvhed

 

Diagnosticering

De fleste tilfælde diagnosticeres ud fra ejers beretning om forløbet, sammenholdt med kattens reaktion på lyde ved undersøgelsen. Dyrlægen vil teste kattens hørelse fra vinkler, hvor katten ikke kan se dyrlægen.

Der findes dyrt og avanceret udstyr til at konstatere, om en kat er døv, men der er få klinikker der tilbyder denne udredning.

Infektion i øregang og mellemøre med skade på trommehinden kan erkendes ved kikkertundersøgelse af øregangen, evt. kan røntgen anvendes til bedre at diagnosticere skaden på mellemøret.

 

Behandling

Den genetiske form er der ingen behandling for.

Infektioner behandles med oprensning og skylning af øregang i narkose og efterfølgende behandling med antibiotika og binyrebarkhormon. I svære tilfælde kan symptomerne behandles, men hørelsen har ofte taget permanent skade.

 

Forebyggelse

Du kan forebygge mod den genetiske form, ved at udelukke døve katte fra avlen.

Du kan forebygge nogle tilfælde af infektion ved at holde øregangen ren og fri for ørevoks og snavs.

 

Vigtigt! Vi anbefaler, at døve katte holdes inde eller går i voliere, da de ikke kan orientere sig ordentligt udenfor og derfor ikke kan reagere på lurende farer.