fbpx Giardia (Amøbedysenteri) | Kattens værn
Skrevet af Dyrlæge Therese Servé Wilbert for Kattens Værn

Forekomst

Giardia ses hyppigt forekommende, især hos killinger og immunsvækkede katte.

 

Årsag

Giardia er tarmparasit.

 

Symptomer

Diarré som veksler i konsistens, kan godt være normal et par dage og så igen vandig til grødet. Ofte er afføringen lys, slimet og meget ildelugtende. Men Giadia giver ikke nødvendigvis symptomer, så din kat kan være smittet og udskille æg, uden at være syg.

 

Diagnosticering

Killinger og katte med kronisk diarré bør have foretaget en afføringsprøve, der kan afsløre Giardia æg. Hvis voksne katte diagnosticeres med Giardia, bør der ledes efter andre lidelser, der har svækket immunforsvaret.

 

Behandling

Giardia kan nemt behandles med Panacur eller produkter, der indeholder Metronidazol.

Der kan gives supplement af foder specielt udviklet til katte med diarré f.eks. Royal Canin Intestinal (læs mere her).

 

Forebyggelse

Du kan ikke forebygge mod Giardia hos din kat.