Katteinfluenza

Skrevet af Dyrlæge Therese Servé Wilbert for Kattens Værn

Katteinfluenza er en populær betegnelse for flere sygdomme med lignende symptomer fra øjne, mund og øvre luftveje.

 

Forekomst

Katteinfluenza ses hyppigt hos katte, især killinger, unge uvaccinerede katte og immunsvækkede katte.

 

Årsag

 

Symptomer

Afhænger af årsagen

  • Feber
  • Nedsat appetit
  • Øjenbetændelse med flåd (vandigt eller betændt) (læs mere her)
  • Nysen, næseflåd (vandigt eller betændt) og tilstoppede næsebor
  • Smerte fra munden pga. sår på tungen, svær tandkødsbetændelse og mundhulebetændelse (læs mere her)
  • Vejrtrækningsbesvær, evt. lungebetændelse (læs mere her)
  • Blodmangel (læs mere her)

 

Diagnosticering

En kat med ovenstående symptomer bør tilses af en dyrlæge.

Det er vigtigt, at vurdere om infektionen er primær eller sekundær (opstået som følge af anden sygdom eller påvirkning af immunforsvaret).

Ofte vil dyrlægen kunne stille diagnosen ud fra symptomerne, men der kan samtidig tages blodprøver samt prøver fra næse, mund og øjne for at stille diagnosen og klarlægge, om der er tale om andre sygdomme som primær årsag til infektionen.

 

Behandling

Afhænger af årsagen.

Der er ingen direkte behandling for Katteinfluenza, men der kan igangsættes behandling for de symptomer, katten har.

  • Øjeninfektioner behandles med øjendråber og øjnene vaskes dagligt i saltvand
  • Infektion i øvre og nedre luftveje behandles med antibiotika
  • Betændelse og sår i munden behandles med smertestillende og i nogle tilfælde med antibiotika

 

Forebyggelse

Du kan vaccinere din kat mod Katteinfluenza og katten bør følge et fast vaccinationsprogram, der starter allerede i 8 ugers alderen. Det er vigtigt, at overholde vaccinationsfristen, da nogle af de nævnte vira er meget smitsomme.

Du kan også begrænse kontakten til andre katte, før din egen kat er dækket af vaccinationen.

I store kattehold er det vigtigt, at isolere nye katte, selvom de ikke viser symptomer, idet flytningen pludselig kan udløse et udbrud af Herpes, hvorved de raske katte evt. smittes ved kontakt.

Katte med Katteinfluenza bør ikke indgå i avl.