fbpx Kattens Lungeorm (Aelurostrongylus abstrusus) | Kattens værn
Skrevet af Dyrlæge Therese Servé Wilbert for Kattens Værn

Forekomst

Parasitten er udbredt over det meste af verden - også i Danmark. Nyeste studier viser, at 15,6 % af danske udekatte er smittede.

 

Årsag

Aelurostrongylus abstrusus er en lille tynd, mørk orm på 1 cm. Smitte kræver to mellem værter, først snegle og senere mus og fugle. Voksne orm lægger æg i luftvejene hos katten, hvorfra de bevæger sig op i svælget, hvor de synkes. I tarmen klækkes æg til larver, der så kvitteres med afføringen.

 

Symptomer

Ofte svage og i nogle tilfælde udeblivelse af symptomer:

 

Diagnosticering

En kat med ovenstående symptomer bør tilses af en dyrlæge

Det kan være svært at stille en diagnose, da symptomerne ofte udebliver eller er så svage, at ejer ikke registrerer dem. Dyrlægen vil kunne tage blodprøve og evt. røntgen, men den endelige diagnose stilles ud fra 3 afføringsprøver fra 3 på hinanden følgende dage.

 

Behandling

Din dyrlæge kan udskrive ormekur på recept.

Forebyggelse

Du kan kun forhindre lungeorm hos din kat, ved at begrænse udeadgang og derved undgå kontakt til mellemværterne og undgå at katten jæger. Her anbefales f.eks. voliere.