Kattesyge (Panleukopeni)

Skrevet af Dyrlæge Therese Servé Wilbert for Kattens Værn

Kattesyge er en meget alvorlig, potentielt dødelig virussygdom, der angriber mave- og tarmkanalen. Sygdommen smitter via afføring og kan overleve længe i omgivelserne.

 

Forekomst

Kattesyge ses sjældent hos katte, da mange katte er vaccineret imod det. Killinger og uvaccinerede unge katte er mest udsatte.

 

Årsag

Parvovirus

 

Symptomer

  • Feber, kan være høj
  • Diarré
  • Opkast
  • Nedsat eller mangelende appetit
  • Dehydrering, svær grad
  • Hurtig forværring af tilstanden
  • Fostre påvirkes mens hjernen udvikles, derfor vil killingerne fra fødslen have gangbesvær

 

Diagnosticering

En kat med ovenstående symptomer, bør tilses af en dyrlæge straks.

Dyrlægen vil have en mistanke på baggrund af symptomerne, men der findes ingen direkte metode til at stille den endelige diagnose. Dyrlægen vil tage en blodprøve, både for at vurdere kattens tilstand, og for at se efter højt antal hvide blodlegemer (en del af immunforsvaret), der ofte er et tegn bl.a. ved Kattesyge.

 

Behandling

Der er ingen behandling for Kattesyge, andet en støttende behandling. Vigtigst er iv væskedrop, da dehydreringen kan blive så udtalt, at katten går i chok, som er livstruende.

Desuden sondefodring, kvalmestillende og stoppede medicin, evt. antibiotika for tilstødende infektioner mv. Overliver katten sygdommen, vil den blive immun for Kattesyge.

 

Forebyggelse

Du kan vaccinere din kat mod Kattesyge og katten bør følge et fast vaccinationsprogram, der starter allerede i 8 ugers alderen. Det er vigtigt, at overholde vaccinationsfristen, da Kattesyge er meget alvorlig og smitsom.

Du kan også begrænse kontakten til andre katte, før din egen kat er dækket af vaccinationen.