Løbegårde/volierer, vinduesgitre og altansikringer

Skrevet af Dyrlæge Therese Servé Wilbert og Anja Larsen for Kattens Værn

Løbegård/Voliere

Det er blevet populært at bygge en voliere til sin kat, så den kan komme ud uden at blive sluppet fri. Der er mange muligheder, men det vigtigste er, at du bygger en sikker konstruktion, så din kat ikke slipper ud. Dvs. et stærkt net med god forankring til gulv/jord samt tag. Du kan vælge at lave en del af taget overdækket, så katten selv kan vælge om den vil sidde i skygge/læ eller om den vil ligge i solen.

Ligesom indenfor, er niveauer en rigtig god idé, så katten kan klatre, sidde højt og springe. Her kan der anvendes hylder, trapper, træstammer med grene mv. Også legetøj, f.eks. en ophængt fjer, mus eller andet, kan være sjovt for katten, når vinden får det til at bevæge sig.

Du kan også vælge at have en kattebakke og evt. foderplads derude – dog skal disse to ting placeres med god afstand.

Se eksempler på løbegårde og volierer her.

 

Vinduesgitre

Se eksempler på vinduesgitre her.

 

Altansikring

Har du altan og gerne vil give din kat mulighed for, at være på altanen, er det utrolig vigtigt, at sikre altanen, så katten ikke kan komme ud og falde ned. Og katte falder ned fra altaner! Det ses meget hyppigt og ofte kommer kattene meget slemt til skade og kan i nogle tilfælde ikke reddes.

Der findes finmaskede net, der kan monteres på altanen, så både ejer og kat kan nyde altanen og udsigten. Husk dog at tjekke med din boligforening, om det er tilladt at opsætte nettet.

Du kan alternativt bygge et mindre udebur, der kun fylder noget af altanen og evt. give katten adgang hertil via kattelem.

Se eksempler på altansikringer her.