Mød Mini, Voksen

Mini har allerede fundet et godt hjem
Køn
Hankat
Alder
1. december 2017
Miljø
Lejligheds/Indekat
Race
Huskat
Pels
Korthåret
Internat
Brøndby

For mere information ring venligst på

38881200

Beskrivelse

Beskrivelse fra tidligere hjem:

Mini er en kat der elsker at spise og slappe af. Når han lige har spist skal han have en lille lur. Når bror Gustav løber rundt i lejligheden begynder han også at løbe rundt sammen med ham. 

Mini er også kærlig og han kan godt lige at blive nusset på ryggen, på hoved imellem ørerne, under kinderne og under hagen. Hvis man nusser ham på maven, kan han godt bide og tro at man vil lege. 

Han elsker at være sammen med mennesker og sidder man lidt tilbagelænet i en sofa eller stol og er rolig, kommer han op og vil ligge på maven af en. Han starter med at massere ens mave med sine poter, og så ruller han sig sammen og lægger sig. Det er så meningen at man skal give ham hovedmassage og klø ham stille på hovedet imellem ørerne. Det elsker han.

Mini vil klart foretrække at være over hele huset, specielt hvor der er frisk luft f.eks. ved et vindue med kattesikring, hvor han kan ligge og kigge ud. Man skal dog være opmærksom på, at tissebakken altid skal være ren, ellers bliver Mini sur, men det er nemt at gøre ham glad ved blot at holde tissebakken ren hver dag eller have flere bakker til rådighed.

 

Her på internatet er han lidt trykket og skal lige se det hele an, men er stille og roligt begyndt at bevæge sig rundt for at undersøge tingene.