Mød Cornelius, Voksen
Køn | Han |
Alder | 15. marts 2020 |
Miljø | Hus/havekat |
Race | Huskat |
Pels | Korthåret |
Internat | Billund |
For mere information ring venligst på
Beskrivelse
Store skønne Cornelius søger nyt hjem, hvor han både kan være inde og ude.
Denne store dejlige dreng er næsten lige landet her på internatet, så vi kender ikke så meget til ham endnu.
Dog på den korte tid han har været her, har han vist en skøn personlighed!
Han er en rolig dreng, som er meget undersøgende og har taget det hele i stiv pote. Han kan godt reagere på høje lyde, men han falder hurtigt til ro igen.
Cornelius vil rigtig gerne snakkes med! Han nyder virkelig at få nus og til tider smider han sig ned på siden for at komme tættere på hånden der nusser.
Cornelius har en del gamle små sår og skrammer på ørerne og resten af kroppen. Vi ved at han er indfanget et sted, hvor der er nogle endnu større hankatte, som nok ikke har snakket så pænt til ham i "skolegården".
Han er nysgerrig på de andre katte i rummet, så vi kan forestille os at han har haft næsen lidt for langt fremme førhen ;)
Mangler du en stor dejlig hankat, så kan du ringe til os på tel: 3888 1200 på hverdage imellem kl. 10-12, og booke en tid til at besøge ham.