Ditlev er ny på internatet og er stadig ved at lære os og de nye omgivelser at kende. Han er en forsigtig og lidt følsom dreng, der godt kan synes, at livet på internatet er overvældende med de mange nye indtryk. Derfor søger han et roligt og trygt hjem hvor han – i eget tempo – kan få lov til, at udfolde sin kærlige personlighed. Vi oplever, at Ditlev ikke bryder sig om at blive løftet, men han vil rigtig gerne nusses når han først kender en. Han søger et roligt og forstående hjem uden mindre børn.