Skønne Dora er kommet til os fra en sag hvor katte holdet var vokset et ægtepar over hovedet. Heldigvis rakte de hånden ud og bad om hjælp hvilket har resulteret i at vi nu skal have fundet et kærligt hjem til Dora.
Hun er en skøn killing, med hang til at udforske det hele. Det er altså ikke altid hun lige har tid til at stå stille for at blive kælet med. Til gengæld skal vi da lige love for at der sidder en gevaldig V6 motor på hende, når hun først starter spinderiet op.
Ved det første møde kan hun godt finde på at trække sig og hoppe op på burene så hun har det gode overblik og kan observere hele rummet. Dog skal der ikke meget overtalelse til før hun løfter halen højt i vejret og er klar til at interagere.