De rødhårede drenge Sullivan og Gilbert er brødre, det er såmænd også til at få øje på, da man dårligt kan kende forskel på dem, men på mange måder er de som dag og nat.
Sullivan, som ses her, er mere sky, og ligner umiddelbart ikke en der vil røres ved med sine nedlagte ører, men gør du det alligevel, opdager du at det var lige det, han ventede på.
Gilbert derimod, er mere udadvendt, smider sig gerne rundt for lidt nus bag øret, og har en naturlig nysgerrighed på sine omgivelser.
De har det tilfælles, at de begge er nogle enormt kærlige og rolige katte, og de har meget glæde af hinanden, vi ser derfor helst, at de finder et hjem sammen.
Der skal desuden være adgang til udeliv, og ikke bo med mindre børn i hustanden.