Goose kommer fra et sted med mange katte og trives bedst, når han har god plads omkring sig. Vi forestiller os, at han vil passe perfekt til et landsted eller en gård, hvor han både kan nyde friheden og samtidig hjælpe med at holde musebestanden nede. 🐭🐁
Han vil trives bedst et sted, hvor der ikke stilles for store sociale krav til ham. Til gengæld har vi set en rigtig positiv udvikling hos ham – han er begyndt selv at opsøge kontakt. På internatet er han en snakkesalig fyr, der elsker at lege, og især drillepinde er et stort hit!
Det er vigtigt, at Goose har adgang til et varmt og tørt sted, hvor han kan søge ly for vind og vejr. En stald, et udhus eller lignende vil være helt ideelt, hvis han ikke skal bo inde i huset.
