Hvorfor vi mennesker ønsker flere katte i hjemmet
Lad os starte med at se på os mennesker, jeg selv inkluderet. Mange af os vil have mere end én kat på samme tid. For det er jo et fantastisk fascinerende kæledyr. Derudover er der mange, som ræsonnerer sig frem til, at deres kat godt kunne bruge en kammerat.
Min teori her er, at fordi vi mennesker er flokdyr, så overfører vi tankegangen om behov for socialt samvær med nogen som os selv til vores katte. Og ja, der er katte, som er glade for andre katte – eller i hvert fald tolererer at bo sammen med andre katte – men der er endnu flere katte, som foretrækker at bo som ene kat på matriklen. Men hvorfor så det?
Huskattens forfader levede alene
Vores kat – felis silvestris catus – som er den kat, som vi kender som huskatten i dag, stammer fra forfaderen felis silvestris lybica. Felis lybica, som stadig eksisterer i dag, er et sky kattedyr, som holder sig langt væk fra mennesker og andre kattedyr. Både hanner og hunner lever alene – altså solitært – bortset fra i parringssæsonen, og mens hunkatten opfostrer sine killinger. Så snart killingerne kan klare sig selv, jager moderkatten killingerne væk fra sit territorium.
Så vores kats nærmeste forfader var altså udelukkende solitær.
Da katten rykkede tættere på mennesket
Over tid skete der et skifte for nogle felis lybica – selvfølgelig over flere tusind år. Forskningen viser nemlig, at felis lybica begyndte at leve side om side med menneskene for omkring 10.000 år siden i Mellemøsten.
I denne tidsperiode udviklede mennesket sig fra jægersamfund til landbrugssamfund, hvor vi blandt andet dyrkede korn, som vi begyndte at opbevare. Og det førte til, at gnaverne flyttede med ind i kornlagrene.
De felis lybica-katte, som var modige og turde nærme sig – og måske bosætte sig – i nærheden af eller i kornlagrene blev forfædrene til vores huskat, felis catus, i dag. De fik nemlig killinger, som blev mere vant til menneskers tilstedeværelse end deres forældre. Og så var kimen lagt til et parløb mellem mennesket og katten.
Når katte lever sammen i naturen
Efter katten begyndte at leve sammen med mennesket, begyndte nogle af dem at leve sammen med andre katte. Derfor kan en hel del huskatte godt leve sammen med andre katte. Men hvis vi ser på, hvordan huskatte lever sammen i naturen, lever de ofte i andre konstellationer, end når vi har katte boende sammen.
Vores katte begyndte nemlig at leve i grupper, hvis der var rigeligt med føde, steder med læ osv. Altså, hvis det kunne betale sig for dem. Men de katte, som valgte at leve sammen, levede i matriarkater. Altså fik en hunkat killinger, og en eller flere af hendes killinger blev hos moderen og fik deres egne killinger, som de alle hjalp hinanden med at opfostre og så fremdeles.
Hankattene levede stadig primært solitært – mens nogle få heldige individer måske kunne få lov at leve i periferien af matriarkatets territorie. Og sådan er det også den dag i dag i naturen.
Dog kan vores huskatte også vælge at leve tættere sammen i for eksempel bymiljøer, hvor der er rigeligt med føde og læ – og her lever de ikke nødvendigvis i matriarkater. Her er deres tilværelse i grupper baseret på tilvalg fra kattenes side (og nogle af dem lever faktisk mere side om side og tolerer hinanden på grund af fødegrundlaget).
Vi sætter vores katte i en kunstigt opsat gruppe
Det vil altså sige, at vi mennesker sætter vores katte i en situation, som de sandsynligvis ikke ville vælge naturligt. Enten, fordi mange af dem stadig har solitære træk fra deres forfader felis lybica, eller fordi de ville vælge en anden konstellation, hvis de skulle leve i en gruppe. De vil faktisk, hvis de er nogenlunde socialt anlagte, gerne selv vælge, hvem de bor sammen med. Lige som os.
De katte, som gerne vil bo alene, er ofte dem, som ejerne observerer jage fremmede katte ud af haven gang på gang eller som bliver meget gale, når de ser andre katte gennem vinduet.
Og for andre katte handler det om, at de – selvom de er socialt anlagte over for andre katte – har brug for at vælge, hvilken anden kat, de deler hjem med. Nogle katte med adgang til udelivet kommer for eksempel hjem med en killing eller en anden kat, de har mødt udenfor. Og den er de glade for. Det kan vise sig, at den kat, som er blevet taget med hjem af ens egen kat, har et hjem i forvejen. Hvis man så i stedet for anskaffer en ny kat til ens egen kat, er det ikke sikkert, at den tager lige så godt imod den kat, som ejeren har valgt.
Hvad du kan gøre for at hjælpe dine katte til at leve godt side om side
1. Sammenfør kattene på deres præmisser. Det kan tage lang tid og kræver tålmodighed. Hvis en kat viser, at den er utryg eller på anden vis ubehageligt til mode under sammenføringen, så gå et skridt tilbage, indtil begge katte kan følge med. Se gerne Kattens Værns vejledning til sammenføring.
2. Der skal være flere resurser, end der er katte i hjemmet. Altså skal du med to katte have tre bakker for eksempel – og både bakker, mad/vand og sovesteder skal være delt ud, så kattene ikke behøver at være op og ned ad hinanden, hvis de ikke gider.
3. Kattene skal kunne komme op i højden og have flere forskellige muligheder for at komme forbi hinanden, hvis der er lidt skærmydsler en gang imellem.
4. Personlighederne skal gerne matche. Er din kat en sofaløve, som primært gerne vil snooze det meste af dagen, vil det være bedst at finde en kat, som matcher det energiniveau. En energisk killing kan blive en for stor mundfuld for en ældre, mere magelig kat for eksempel.
Har du til gengæld en kat, som er meget social og gerne vil ligge tæt sammen med andre katte, er det godt med kammerat med samme puttetendenser, da det ellers kan stresse at bo sammen med én, som ikke vil putte på samme måde osv.
5. Kattene skal aktiveres godt mentalt med eksempelvis foderaktivering, leg eller klikkertræning.
6. Brug eventuelt kunstige feromoner såsom Feliway for at skabe ekstra tryghed. Nogle katteejere kan fjerne disse efter nogle måneder, mens andre oplever, at deres katte får flere konflikter uden feromoner.
7. Læs deres kropssprog og hold øje med, hvordan kattene har det indbyrdes. Begynder det at gå galt mellem dem, så søg hjælp hos en adfærdskonsulent eller via rådgivning hos internater, forsikring mv. – gerne før end senere, da det kan være svært at rette op, hvis kattene pludselig bliver uvenner.
