Indfangning og kommuneaftaler

Vi vil altid gerne hjælpe med indfangning, hvis du har fået en vild tilløber i dit nærområde. Men hvis ikke din kommune har en aftale med os, skal du selv betale de udgifter, der er forbundet med indfangningen.

Kan Kattens Værn hjælpe dig?

Vi vil altid gerne hjælpe med indfangning, hvis du har fået en vild tilløber i dit nærområde. Men hvis ikke din kommune har en aftale med os, skal du selv betale de udgifter, der er forbundet med indfangningen. (Hvis din kommune ikke har en aftale med os, betyder det nemlig, at kommunen ikke hjælper økonomisk. Kattens Værn betaler selvfølgelig også en del af de reelle udgifter, men vi har desværre ikke økonomi til at bære udgiftsbyrden alene).

Hvordan får du oprettet en indfangningssag?

Hvis din kommune har en aftale med Kattens Værn, skal du i de fleste tilfælde kontakte din kommune direkte for at bestille en indfangning. I nogle få tilfælde er det dog Kattens Værn der opretter sagerne for kommunen, og vi skal derfor kontaktes i stedet for.

Søg på dit postnummer lige HER og se, hvad der gælder i din kommune!

 

Hvad koster en indfangning/genudsætning?

Hvis vi fanger ind:

Indfangning: Igennem os koster det 550,00 kr. pr. kat, og det beløb dækker både indfangning og en eventuel human aflivning. Oveni kommer et kørselsgebyr på 250,00 kr. pr. dag.
Genudsætning: Hvis man ønsker at få en eller flere katte genudsat, koster det yderligere 600 kr. pr. kat for dyrlægearbejdet. De 600 kr. dækker neutralisering, øremærkning, vaccination, tjek for katteAIDS/-Leukæmi og behandling af eventuelle øremider. Katten bliver samtidig også registreret i Det Danske Katteregister. Kattens Værn dækker den resterende del af dyrlægens udgifter til katte, der skal genudsættes. Se mere om vores genudsætningsprogram her.

Hvis du selv fanger ind:

Du har mulighed for selv at indfange en vildtlevende kat. I fald du vælger denne løsning, skal du først indhente en kommunetilladelse. (Dansk lovgivning dikterer, at ved indfangning af vildtlevende katte, skal kommunen altid give grønt lys, også selv om det sker i egen baghave).
Når du har fået godkendelsen, skal du låne en godkendt kattefælde. Den kan man nogle gange låne hos kommunen og nogle gange hos en dyrlæge eller på et dyrehospital.
Herefter skal du lave en aftale med en lokal dyrlæge vedrørende prisen pr. kat for aflivning eller genudsætning.
Når kattene er i fælden, skal du transportere dem til dyrlægen og få dem aflivet eller ordnet. Dette er også for egen regning.
Se de dyrlæger, vi samarbejder med, om genudsætningskatte her.
Husk at sætte dig ind i gældende lovgivning, før du går i gang. Husk også at det altid kræver en tilladelse fra matrikelejeren, for at kunne genudsætte katte. (Dette gælder ved f.eks. lejeboliger, etageejendomme, mv.).

 

Hvordan kommer min kommune med i ordningen?

Ønsker man at gøre sine lokalpolitikere opmærksom på, at en aftale ønskes, kan man skrive til kommunen direkte eller via læserbreve i lokale medier. Man har også mulighed for at starte en underskriftsindsamling. Vi har lavet et udkast til hvordan sådan en blanket kan se ud. Den finder man her. Den kan bruges frit.