Katteleksikon - Kattens Værn

Katte og børn sammen1

Katte og børn sammen

Børn og katte kan have stor glæde af hinanden, når de lærer at være sammen på en måde, som begge parter har det godt med. I denne artikel kan du læse, hvad du skal være opmærksom på, når du har små børn.
Yvonne Thomsen, aut. veterinærsygeplejerske og katteadfærdsrådgiver.

Børn og katte kan have stor glæde af hinanden, når de lærer at være sammen på en måde, som begge parter har det godt med.

I denne artikel kan du læse, hvad du skal være opmærksom på, når du har små børn.

Katten er altid de voksnes ansvar

”Åh, må jeg ikke nok få en kat? Jeg skal nok selv passe den!” Det er nok et udsagn, mange forældre har hørt. Og ja, barnet kan sagtens være med til at passe katten – men katten vil til enhver tid være de vokses ansvar. Et barn har ikke overblik over alt, hvad katten har behov for – f.eks. det sundeste foder, behandling mod lopper og orm og det årlige sundhedstjek hos dyrlægen.

Barnet kan i dagligdagen også nemt glemme at fodre katten eller skifte drikkevandet og det kan være uhygiejnisk at det er barnet, der tømmer kattebakkerne. Generelt bør hele familien være enige om at byde en kat velkommen i hjemmet og hvis de voksne ikke har overskud til at passe katten, er det bedre at vente med en firbenet familieforøgelse.

Sikkerhed for barnet og katten

Som i så mange andre af livets forhold, gælder mottoet ”sikkerhed frem for alt” også, når vi taler om forholdet mellem barn og kat.

Hvis katten føler sig truet af barnet, kan det ende med, at den kradser eller bider det. Denne type skader kan bl.a. give barnet alvorlige infektioner, som kræver akut behandling, så det er meget vigtigt at forebygge, at katten reagerer aggressivt. At blive kradset eller bidt af en kat, kan også virke meget voldsomt på et barn og en enkelt situation kan grundlægge en vedvarende angst for katte hos barnet. Det ønsker vi selvfølgelig heller ikke.

Endelig kan katten også komme til at forbinde barnet med noget negativt og undgå det mest muligt. Nogle katte vælger simpelthen at forlade hjemmet og forsøge at finde sig et nyt, når de har haft en eller flere negative oplevelser med barnet. Andre katte kan opleve barnets tilstedeværelse som så stressende, at det fører til urenlighed og andre følgesygdomme.

Hermed forsvinder grundlaget for det gode forhold, vi ønsker, at barnet og katten får til hinanden. Der er altså mange gode grunde til at lægge et stykke arbejde i, at barn og kat bliver gode venner.

Katte og børn taler forskellige sprog

Børn kan stresse katten fordi de opfører sig meget anderledes end de voksne mennesker, katten er vant til at leve sammen med. Katte er tryghedsnarkomaner. De kan godt lide, at tingene er forudsigelige og kontrollérbare – og det er børn jo ikke altid.

Børn bevæger sig usikkert og uforudsigeligt i kattens øjenhøjde. Børn er nysgerrige og undersøger ting ved at stikke hovedet helt hen til dem, gribe fat i dem – f.eks. i kattens pels, hale og ører – og evt. tage dem i munden. Det kan være både smertefuldt og skræmmende for katten. Og hvis du fjerner katteøret eller halen fra barnets greb, kan det finde på at stikke i et hyl, der også kan forskrække katten.

Når børn hilser på en kat, er de meget glade for langvarig og intens fysisk kontakt: De tager et fast greb i katten og holder fast – og hviner nogle gange i begejstring.

Katte hilser typisk med meget lidt fysisk kontakt, evt. bare med et kort øjebliks let snude-til-snudekontakt. De hilser også i et meget lavt lydniveau, f.eks. med en lav spinden.

Små børn og katte taler altså ikke samme sprog og derfor kan der hurtigt opstå misforståelser. Barn og kat bør derfor altid være sammen under overvågning fra en voksen, som kan hjælpe barnet med at være god mod katten og belønne katten for at være rolig og afslappet, når den er i nærheden af barnet.

Brug ikke straf

Når børn og katte skal lære at være sammen på en sikker og tryg måde, bør du aldrig bruge straf – hverken overfor katten eller barnet. At råbe op, skælde ud eller sprøjte vand på katten, hvis den gør noget, den ikke må, kan forskrække både katten og barnet og give dem en negativ oplevelse med at være tæt på hinanden.

Straf lærer heller ikke hverken barn eller kat, hvad vi hellere vil have dem til at gøre. Benyt dig i stedet af enhver lejlighed til at belønne både barnet og katten, når de opfører sig roligt og hensigtsmæssigt overfor hinanden.  Belønningen kan f.eks. være en godbid til katten og mundtlig ros til barnet.

Indret et godt kattemiljø

Hvis katten er lidt usikker i forhold til barnet, er det ekstra vigtigt, at den kan søge væk fra det, når den har behov for det. Kattens foretrukne strategi, når den er presset, er at flygte. Den vil først vælge at kæmpe, når der ikke er andre muligheder. Derfor er det en god idé at sørge for nogle flugtveje til katten, så den ikke føler sig trængt op i en krog. En flugtvej kan f.eks. være nogle tomme hylder på væggen, som den kan søge væk fra barnet på.

Børnefri zoner i hjemmet, kan også gøre katten mere tryg. Nogle sætter f.eks. en kattelem i en dør til et kontor eller en baggang, hvor katten altid kan finde fred og ro og hvor den har adgang til alt, hvad den har brug for, væk fra børnene – f.eks. mad, vand, kattebakker, kradsemuligheder og lune og bløde sovesteder.

Lær barnet at forstå katten

Når barnet er stå stort, at du kan forklare det lidt om, hvad katten giver udtryk for med sit kropssprog, er det en rigtig god idé at lære det nogle forskellige måder at se, hvordan katten har det. Hvis den f.eks. laver rykvise bevægelser med halen, har den det ikke godt med det, man gør – og så skal man lade den være i fred.

Øvelser gør mester, så gør det gerne til en vane, at du påpeger, hvad katten gør, når den er glad, bange osv. overfor dit barn: ”Prøv at se, nu står Sofus´ hale lige op i vejret. Kan du huske, hvad det betyder?”

Særligt vigtigt er det, at barnet lærer, hvornår det skal give katten en pause. Når barnet kan se og respektere kattens grænser, er det et rigtig godt grundlag for et godt forhold.

Katten skal samtidigt lære, at det kan være trygt og rart at være sammen med børn – og at den altid kan komme væk, hvis den trænger til en pause.

Nogle vigtige regler for børnenes omgang med katten, er:

  • Forstyr aldrig katten, når den spiser.
  • Forstyr aldrig katten, når den sover.
  • Forstyr aldrig katten, når den bruger kattebakken.
  • Forstyr aldrig katten, når den gemmer sig.
  • Forstyr aldrig katten, når den vasker sig.
  • Vent til katten selv kommer hen til dig og viser, at den gerne vil være sammen med dig.
  • Lad altid katten gå, når den ikke har lyst til at være sammen mere.
  • Hvis katten vifter med halen, skal du stoppe det, du gør og give den plads og mulighed for at holde en pause.
  • Hvis katten lægger ørerne ned, skal du stoppe det, du gør og give den plads og mulighed for at holde en pause.

Fysisk kontakt

Katte er generelt ikke nær så glade for tæt fysisk kontakt, som vi mennesker er. Det betyder ikke, at de ikke har lyst til at være sammen med os – det kan måske bare være rarere for dem at ligge ved siden af os i sofaen, uden vi rører ved dem.

Derfor er det godt at lære børnene, at vi ikke behøver at røre ved katten, for at være sammen med den på en hyggelig måde. I stedet kan børnene f.eks. lære at blinke langsomt til katten.

Blinke langsomt

En hyggelig måde at være sammen med sin kat, uden direkte fysisk kontakt, er ved at blinke langsomt til den:

  • Se roligt på din kat, uden at stirre den direkte i øjnene.
  • Blink roligt og meget langsomt med øjnene.
  • Luk øjnene halvt i, åbn dem langsomt og roligt igen.
  • Luk øjnene helt i og fortsæt på denne måde.
  • Træk også vejret roligt.
  • Drej hovedet roligt til den ene side, så du vender kinden til din kat.

Når barnet blinker langsomt til sin kat, vil det ofte opleve, at katten blinker tilbage på samme måde. Det er en rolig og rar måde at kommunikere med katten på. Når du blinker langsomt til katten, viser du den, at du er rolig og godt kan lide katten – og at du ikke er ude på at gøre den noget ondt. Man kan sige, at det er en måde at kramme katten på, uden at røre fysisk ved den. Det er de færreste katte, der nyder at blive krammet fysisk.

Skal barnet kunne gøre hvad som helst ved katten?

Nogle katteejere oplever, at børnene kan gøre alt ved katten, uden den reagerer. Små børn kan godt lide at undersøge ting ved at komme helt tæt på dem, gribe fat i dem og tage dem i munden. Et begejstret barn hviner ofte højt og klapper på det, det undersøger med hånden. Det kan alt sammen virke skræmmende for katten, men det er meget forskelligt, hvordan den enkelte kat reagerer i situationen.

Nogle katte vil skynde sig væk, så snart barnet kravler nærmere, andre vil håndtere situationen ved at blive liggende i en ”frys”-tilstand og tolerere det, der sker, mens de venter på, at det holder op. Men at de tolererer det, betyder ikke, at de nyder det. Hvis man ser nærmere på kattens kropssprog, kan man fx se, at den lægger ørerne ned, at øjets pupiller bliver større, at kroppen lænes væk fra barnet og at halen måske bevæger sig i små ryk. Hvis man målte kattens puls, ville man også ofte kunne mærke, at den bliver hurtigere, fordi katten befinder sig i en stressende situation. Her der det igen den voksne, der skal styre situationen og roligt få barnet på afstand af katten, så den føler sig bedre tilpas – også for at undgå, at den kommer til at kradse eller bide barnet.

Barnet skal ikke kunne gøre hvad som helst ved katten. Hvis barnet lærer, at det kan gøre alt ved sin egen kat, kan det få en meget ubehagelig oplevelse, hvis det gør det samme ved en anden kat, der ikke finder sig i alt. Og husk: Der skal altid være en voksen til stede, der kan styre samværet hen, hvor det er rart for begge parter.

    Facebook
    Email
    Print