fbpx Kattes farvegenetik | Kattens værn

Kattes farvegenetik

Skrevet af Therese Servé Wilbert for Kattens Værn

Når vi taler om kattens pels, taler vi både om farve og mønster. Det er gener, der influerer på pelsens udseende. Det er kompliceret genetik, som kun overfladisk vil blive beskrevet her.


Mødre og killinger
Hankillinger arver begge deres farvegener fra deres mor, hvilket betyder, at de altid er samme farve som moren. De kan have samme farve som deres mor, en af farverne hvis hun er flerfarvet eller en fortyndet variation. 


Hunkillinger arver et farvegen fra hver forældre, hvilket betyder, at de altid er et miks af forældrenes farver. 

Killingers mønstre kan dog arves fra begge forældre. 


Farvepigmenter
Der er to pigmenter, der dominerer i kattens pelsfarve. Eumelanin, som vi ser som sort og mørkebrun og phaeomelanin, som ses som gul til rødlig.


Farven aguti, som vi kender fra den brun-/gråstribede huskat, er opbygget af både eumelanin and phaeomelanin. Derfor ses hårene med skiftevis forskellig pigmentering fra rod til spids.



Tabby striber er dog styret af tabby genet, der blokerer, at farverne skifter fra rod til spids, og derfor er hårene på disse katte helt sorte.

Farven sort er opbygget kun af eumelanin pigment. Der kan også findes to mutationer heraf, som ses som chokolade (brun) og kanel (lys brun). Chokolade genet dominerer over kanel. Sorte katte kan bære mutationsgenet for chokolade og kanel, men viser det ikke, da sort er dominant over begge.

Farverne blå, lilla, tan/fawn er genmutationer, der medfører en “fortynding” af farve. Det betyder, at sort i sin fortyndede form ses som blå (grå), chokolade ses som lilla (lys grå/lavendel) og kanel ses som tan/fawn (gullig, lys rødlig, karamel).

Farven orange, er lokaliseret på et gen på X kromosomet og derfor er farven kønsbestemt. Genet er dominant og producerer phaeomelanin pigment, hvilket hæmmer sort pigment. Hanner med sort og orange farvegen bliver orange/røde og hunner bliver enten orange/røde eller trefarvede (rød, hvid og sort/calico). Trefarvede hanner ses utrolig sjældent og disse er ofte sterile.

”Farven” hvid kan opstå pga. total mangel på pigment, albino genet eller dominant hvidt gen. Mutation af albinogenet bremser et andet gen, hvilket ofte medfører, at hvide katte er døve. Dette sker dog kun hvis katten har albinogenet fra begge forældre. Har de kun albinogen fra den ene forældre, er de ikke ægte albinoer og kan have øjne i to forskellige farver. I disse tilfælde, vil de kun være døve i den side, hvor det blå øje sidder.

Trefarvede katte og kromosomer

Hunkatte har to X kromosomer = XX. Hankatte har et X og et Y kromosom = XY. Orange pelsfarve og sort pelsfarve nedarves på hver deres X kromosom. Der skal altså to X kromosomer til at give begge farver i pelsen. Derfor er det kun hunkatte der kan være trefarvede, orange-sort – og hvid. Har katten derimod en kromosomfejl (XXY), som giver den et ekstra X kromosom, kan den godt blive trefarvet. Den vil herfor fremstå som en trefarvet hankat, men det kræver altså at den har en kromosomfejl.



Mønstre
Mønsteret colourpoint
ses oftest hos Siamesere, men kan også ses hos andre racer. Genet hører til albino serien og kaldes også Himalaya genet. Mutationer heraf er temperaturfølsomme og giver typer med forskellig pigmentering. Derfor ses der bedre pigmentering på ansigt, ører, ben og hale, da disse områder er køligere end de varme kropsdele.


Undtagelser og virkelighedens komplekse genarv
Ovenstående er en god regel at holde sig til. I langt de fleste tilfælde vil det være sådan at farvegenerne vil udspille sig. Alligevel er det en vigtig pointe, at dette er en forenklet version. Det er i virkeligheden langt mere kompliceret at gøre rede for kattenes uendelige palette af farvekombinationer. Farvegenetik er kompleks, og der findes et utal af farver og mønstre. Derfor vil der findes undtagelser og specielle tilfælde, helt ligesom med mennesker.