Marvyn kom til internatet, da hans tidligere ejer desværre ikke længere havde mulighed for at beholde ham.
Han er en meget kærlig og kontaktsøgende kat, som elsker opmærksomhed og samvær med mennesker. Marvyn nyder at blive nusset og kælet med, men kan til tider blive lidt intens i sin begejstring. Derfor vurderer vi, at han vil passe bedst i et hjem uden mindre børn.
Marvyn trives ikke sammen med andre katte og søger derfor et hjem, hvor han kan få lov til at være eneste kat i husstanden. Vi forestiller os, at han vil have det bedst et sted med god plads omkring sig. Et lille landsted eller en bolig med god udenomsplads hvor han rigtig kan bruge sine jagtinstinkter, ville være helt ideelt for ham.
