Maverick kommer fra et sted med mange katte og trives bedst med masser af plads omkring sig. Vi forestiller os, at han vil passe rigtig godt til et landsted eller en gård, hvor han kan få lov til at være sig selv – og samtidig hjælpe med at holde musebestanden nede.
Man skal ikke forvente, at Maverick har lyst til at snakke eller hygge med det samme. Han har brug for tid, ro og tålmodighed til at falde til og vil passe bedst ind et sted, hvor der ikke stilles store sociale krav til ham. Her på internatet er han lidt forsigtig, men når han først har set folk an, vil han gerne nusses. Han nyder desuden at sove trygt i en lille kurv.
Det er naturligvis vigtigt, at han har adgang til et varmt og tørt sted, hvor han kan søge ly for vind og vejr. En stald, et udhus eller lignende vil være helt ideelt, hvis han ikke skal bo inde i huset.
