Milo er tidligere indekat med adgang til lille løbegård, han havde alverdens aktiveringsting og en masse kærlighed fra ejer, trods det trivedes han ikke optimalt.
Derfor søger han nu et hjem hvor han kan få lov til at bruge sin enormt lange krop udendørs, uden at gå helt på kompromis med menneskekontakten. Han er lidt en forsigtig Per med hensyn til alle udearealernes lyde, så han søger et hjem med rolige omgivelser og en masse tålmodighed til at gøre ham tryg i det.
Han er en super dejlig og snakkende dreng, som er klar på nus når han lige har gået et par runder for at se en an.
Han skal ud til et hjem uden mindre børn.