Øyvinda er en tilløber, som ingen kendte til, og da hun havde to killinger, som også havde brug for hjælp, kom hun og killingerne til os. Nu er hun retur efter pleje, og hun vil rigtig gerne finde sig sit eget hjem.
Øyvinda er en mild missepige, som er god til at fortælle, når hun gerne vil nusse – og det vil hun gerne en hel del. Hun er meget opsøgende og vil rigtig gerne have en sludder for en sladder, som hun krydrer med en dejlig spinden og den fineste kurren og trillen.