Som I nok kan se på billederne er der ikke tvivl om hvor Scar har fået navnet. Det var lidt en kunst at få taget et billede der ser nogenlunde ud. Heldigvis er Scar en meget charmerende og imødekommende kat, som så sit snit og hurtig stillede op som fotomodel!
Vi oplever Scar som en kærlig kat, der kommer os i møde så snart vi kommer ind til ham og han elsker virkelig at få nus og opmærksomhed og vil gerne op til os, så snart vi sætter os ned i stolen.
Han har tydeligvis været lidt af en slagsbror eller en de andre har været meget efter, så han er en kat der kræver god plads udenfor, hvor han har mulighed for at være alene og ikke bliver forstyrret af andre katte.