Sheldon har været i plejefamilie. De skriver om ham:
“Sheldon er en tilbageholdende mis. Han er en forsigtig lille fyr, der gerne deltager i verden på afstand til at starte med. Medmindre han leger med sine søstre, så kan han være en værre bisse. Der er rigtig god fart i ham, når han er tryg. Men en “drillepind” kan altid få ham i gang. Sheldon holder meget af at lege med lydløst legetøj. Han kan få lang tid til at gå med at gå rundt med legetøj i munden og værne om det.”
Sheldon er en rigtig sød fyr med en dejlig personlighed. Han har brug for god tid til at se sine mennesker og omgivelser an før han bliver tryg. Han skal også have mulighed for at komme ud.