Mød Tom, Voksen
Køn | Han |
Alder | 15. marts 2022 |
Miljø | Hus/havekat |
Race | Huskat |
Pels | Korthåret |
Internat | Billund |
For mere information ring venligst på
Beskrivelse
Stille og rolige Tom søger nyt hjem, hvor han kan være inde og ude.
Tom er en skøn kat, som lever livet som en søndagsbilist i første gear. Tingene går meget stille og roligt, for han har bestemt ikke travlt.
Selvom Tom ikke er den hurtigste, så er han ikke nem at tage billeder af, for han vil helst så tæt på én som muligt. Han nyder nemlig at blive nusset, så ser han muligheden, så er kursen sat imod dig. Han står helt oppe på tåspidserne, når han bliver snakket med fordi det er så dejligt, og i hans rolige tempo smyger han sig omkring én.
Tom er nyankommet her på internatet, så i takt med vi lærer mere om ham vil vi opdatere profilen. Det kan jo være der findes flere gearskift i ham 😉
Lyder Tom som et godt match for dig/jer, så skal du/I ringe ind og booke en tid til at hilse på ham.
Bookingen sker via tlf.: 3888 1200, tryk 2, vælg Billund, på alle hverdage mellem kl. 10-12.