Skrevet af Dyrlæge Therese Servé Wilbert for Kattens Værn

Hårtab er et symptom og ikke en sygdom. Det må ikke forveksles med fældning, der er helt almindeligt for katte især forår og efterår.

 

Forekomst

Hårtab ses hyppigt hos katte.

 

Årsag

Der kan være mange årsager til hårtab hos katte:

 

Symptomer

Afhænger af årsagen.

Hårtab ved hudbetændelse oftest associeret med sår, skorper og fugtig hud.

Er der tegn på parasitter, kommer hårtabet ofte efter overdreven slik på pelsen pga. kraftigt kløe. Dette vil typisk ses på ryg og lænd, men kan også ses på andre dele af kroppen. Reaktion på lopper er den mest almindelige årsag hos kat (læs mere her).

Ringorm ses som hårløse, cirkulære plamager typisk i hovedet og på forben/poter (læs mere her).

Den mest almindelige autoimmune lidelse, der giver hårtab er Eosinofilt Granulom Kompleks (læs mere her).

Hårtab i forbindelse med stress, ses oftest hos hunkatte på den nederste del af maven og inderlår i en symmetrisk udbredelse (læs mere her)

 

Diagnosticering

En kat med ovenstående symptomer bør tilses af en dyrlæge.

Hårtabet undersøges ved inspektion af pels og hud og der tages f.eks. hårprøve, blodprøve, hudskrab og/eller -biopsi, tape-test mv. for at finde årsagen til hårtabet.

Ringorm påvises ved dyrkning. En allergisk udredning ved blodprøve kan også blive nødvendig.

Stressinduceret hårtab vil dyrlægen ofte diagnosticere ud fra ejers observationer fra hjemmet.

 

Behandling

Afhænger af årsagen.

Er hårtabet pga. infektion, allergi eller autoimmunt, kan der behandles med antibiotika og evt. binyrebarkhormon. Valg af antibiotika kan bygges på en dyrkning. Vask med speciel shampoo kan også anvendes.

Ringorm behandles med svampemiddel (læs mere her).

Der kan suppleres med foder specielt udviklet til katte med hudproblemer (læs mere her) samt essentielle fede syrer og evt. vask i speciel shampoo.

Stress kan afhjælpes med forskellige beroligende og angstdæmpende produkter (læs mere her)

 

Forebyggelse

Du kan sørge for, at din kat ikke får lopper, ved at forebygge med loppemiddel (læs mere her).

Du kan også forebygge mod stress hos din kat (læs mere her).