Skrevet af Dyrlæge Therese Servé Wilbert for Kattens Værn

Kløe er et symptom og ikke en sygdom.

 

Forekomst

Kløe ses hyppigt hos katte.

 

Årsag

Kløe kan have mange årsager

 

Symptomer

Kløe hos kat viser sig oftest ved overdreven slik på pelsen og sitren i huden langs ryggen. Er kløen i hovedet bruges bagpoterne til at klø med. Katten kan finde på at stoppe op og slikke/klø midt under måltider, leg mv. Når man aer sin kat, kan den blive helt salig, når det angrebne område berøres. Nogle katte vil sige lyde, klapre med munden og blive urolig når de angrebne områder berøres eller kløes.

 

Diagnosticering

Dyrlægen vil spørge ind til tidligere historik med tilsvarende symptomer, foder, parasitbehandling mv. Det kan være svært at stille en præcis diagnose, med mindre der er tydelige tegn på f.eks. lopper, sår mv. Som ejer må man indstille sig på et udredningsforløb, der kan ende uden præcist resultat.

Dyrlægen kan tage blodprøve, hudskrab og/eller -biopsi, tape-test, hårprøve mv.

Behandling

Afhænger af årsagen. Kløe kan behandles med binyrebarkhormon.

Lopper kan behandles med loppemiddel.

Hudbetændelse behandles efter årsagen og typisk med antibiotika.

Allergi kan behandles efter årsagen f.eks. med vask i speciel shampoo, supplement med essentielle fede syrer, kløestillende medicin og foder specielt udviklet til allergikere f.eks. Royal Canin Hypoallergenic (læs mere her).

 

Forebyggelse

Du kan give tilskud af essentielle fede syrer, der vil holde huden blød og smidig, så den ikke så nemt revner, bliver tør og er modtagelig for infektioner.

Du kan forebygge mod lopper, ved at behandle med loppemidler (læs mere her)

Du kan ikke forebygge mod allergi hos din kat. Men har du en kat med støvmideallergi kan du gøre forskellige tiltag (læs mere her).