Forekomst

Ringorm ses relativt hyppigt hos katte. Især killinger, drægtige hunner og katte med nedsat immunforsvar er udsat.

Årsag

Microsporum canis er en svamp, der lever på hår og i hårsække.

Symptomer

Cirkulære områder hvor pelsen mangler og huden er tør. Ses ofte i hovedet, ører og på poter.

Typisk er ringorm ikke kløende, men enkelte katte kan opleve kløe.

Diagnosticering

Dyrlægen vil ofte have en mistanke om diagnosen, ved undersøgelse af huden. I nogle tilfælde har familien fået ringorm. Diagnosen stilles endeligt ved en dyrkning af en hårprøve. Nogle arter af ringorm lyder op i blåt fluorescerende lys, så dyrlægen kan forsøge at bruge en speciel ultraviolet lampe til at stille diagnosen. Men lyser området ikke, udelukker der ikke ringorm.

Behandling

Ringorm kan behandles med forskellige svampemidler, enten som medicin der gives i munden eller som vask. Man skal være tålmodig som ejer, det kan tage lang tid at behandle ringorm, da medicinen skal helt ud og virke i hårene. Desuden er det vigtigt, at lave opfølgende dyrkninger, for at sikre, at svampen er helt væk.

Vigtigt! Alle dyr i husstanden skal behandles uanset om de har symptomer eller ej.

Forebyggelse 

Du kan undgå, at din kat kommer i kontakt med smittede katte eller hår og skæl i det miljøet hvor en smittet kat har opholdt sig. Har du selv en smittet kat, bør du holde den inde og isoleret fra andre katte, indtil den tester negativ.

Hvis din kat skal på udstilling, er det vigtigt ikke at dele børster og kamme og holde katten isoleret fra kontakt med andre katte.

Man mener, at en kat der er vasket med shampoo indeholdende Klorhexidin, er mindre modtagelige for infektion, og flere katteudstillere bruger denne metode som forebyggelse.

Vigtigt! Ringorm smitter fra kat til mennesker og selvom det er en ufarlig infektion, skal det gerne undgås og hvis du er blevet smittet, skal du behandles herfor af din læge. Udslættet vil også hos mennesker være cirkulære tørre områder, evt. med let rødme.