Smitsom bughindebetændelse er en alvorlig virussygdom, som ikke smitter fra kat til kat trods navnet på sygdommen og heller ikke kun angriber bughinden, men giver mange forskellige symptomer.
Forekomst
Smitsom bughindebetændelse ses hyppigt hos katte. Især killinger og katte i store kattehold er udsatte, da det stress der kan være forbundet ved at leve sådan, kan påvirke immunforsvaret negativt, og derved have en betydning for udvikling af sygdommen.
Katte kan godt smitte hinanden med Coronavirus ved direkte kontakt, men det betyder ikke, at de udvikler sygdommen.
Man mener, at Hellig Birma og Siameser er specielt udsatte.
Årsag
Coronavirus. Virusset skal dog mutere i katten for at medføre sygdommen og mekanismen bag, hvorfor virusset muterer i nogle katte og ikke i andre, er ikke klarlagt.
Symptomer
Symptomerne opdeles i 2 typer (våd FIP er mest almindelig):
- Væske i bugen, så maven er stor og udspilet
- Væske i brysthulen, så vejrtrækningen bliver besværet
- Nedstemt
- Feber
- Vægttab
- Nedsat/ophørt appetit
- Hjernen – stille, ændret adfærd
- Mave-/tarmkanalen – diarré (læs mere her)
- Øjne – betændelse, hævede blodkar, misfarvning
- Lever – gulsot, opkast, leversvigt (læs mere her)
- Nyrer – opkast, dehydrering, nyresvigt (læs mere her)
- Rygmarv – smerter, besværet gang, lammelser (læs mere her)
- Nedstemt
- Feber
- Vægttab
- Nedsat/ophørt appetit
Diagnosticering
En kat med ovenstående symptomer bør tilses af en dyrlæge.
Smitsom bughindebetændelse er meget svær at diagnosticere. Og selvom dyrlægen mistænker det pga. symptomerne, vil katten i nogle tilfælde dø, inden dyrlægen når at stille diagnosen.
Dyrlægen vil tage en blodprøve, der kan vise antistoffer mod Coronavirus. Dette betyder imidlertid ikke, at katten har smitsom bughindebetændelse, men sammenholdt med symptomer og det resterende blodbillede, vil diagnosen kunne stilles med rimelig sikkerhed.
Ved våd FIP kan der ofte trækkes gullig trådtrækkende væske fra bug og/eller brysthule, hvilket kan hjælpe til at stille diagnosen.
Ved tør FIP kan der tages biopsi fra knuderne.
Behandling
Der er ingen behandling for smitsom bughindebetændelse og næsten alle smittede katte dør af sig selv, derfor er aflivning tilrådeligt. Dyrlægen kan ellers kun forsøge, at give symptomatisk behandling i form af iv væsketerapi, binyrebarkhormon mv., men det udsætter bare aflivningen.
Forebyggelse
Du kan sørge for, at mindske antallet af katte i din husstand, så der maks. er 5-6 katte. Da det bl.a. smitter via afføringen er god hygiejne – gerne med klor, samt max. 1 kat pr. bakke vigtigt. Der findes desuden specielt kattegrus, der skulle mindske risikoen for smitte. Kattebakkerne bør placeres så langt væk fra foderpladsen som muligt. Nye katte testes evt. og isoleres i 3-4 uger. Undgå udstillinger og steder hvor der samles mange katte.