Tidligere kaldet ”neck lesions”, ”FORL – Feline odontoclastic resorptive lesions” og ”katte-karies”.

Forekomst

RL ses hyppigt hos katte, ca. 2/3 af alle katte vil få RL i løbet af deres levetid. Især Siameser og Perser er disponeret.

Årsag

Årsagen er forsat ukendt, men vi ved, at tandrodens cementlag ødelægges af knogle nedbrydende celler. Dette sker I forbindelse med, at tandens beskyttende lag mistes, formentlig pga. periodontal sygdom. Men RL kan også udvikles uden tegn på inflammation.

Symptomer

Katte viser sjældent symptomer på tandsmerter, selvom vi ikke er I tvivl om, at lidelsen er smertefuld. Nogle katte vil fordele maden rundt i munden ved, at tilte på hovedet, så de undgå at tygge i den påvirkede side. Og nogle udviser smertereaktion når de tygger deres mad.

Læsioner på tanden som et hul ved overgangen til tandkødet. Læsionerne kan være dækket af tandsten eller tandkødsvæv. Læsionen starter på tandroden, hvor tandrodens cement og tandbenet angribes og sidst tandroden. Herfra arbejder læsionen sig opad i tanden via små kanaler til tandkronen. Her angribes emaljen og læsionen bliver synlig ved inspektion af tanden. I svære tilfælde kan tandkronen fakturere.

I den ødelagte tandrod erstattes det tabte cement og tandben med knogle lignende væv.

Diagnosticering

Hvis læsionen har nået tandkronen vil dyrlægen ofte kunne ses læsionen ved undersøgelse af mundhulen. Er den mindre fremskredne læsioner, kræver det grundig tandundersøgelse i narkose samt tandrøntgen.

Behandling

Den eneste behandling er kirurgisk fjernelse af tanden i narkose. Det anbefales ikke at foretage hverken rodbehandling eller udfyldning af læsionen, da RL er en lidelse der konstant er under udvikling og lidelsen vil videreudvikles under det restorationen.

Forebyggelse

Du kan ikke forebygge RL hos din kat. Men generel fokus på god mundhygiejne kan mindske risikoen for udvikling af de tandsygdomme, der formodes, at kunne bidrage til udviklingen af RL. Man mener også, at højt indhold af D-vitamin gør tanden mindre modstandsdygtig overfor angreb. Derfor anbefales det, at fodre med et foder, hvor D-vitaminindholdet ikke er for højt.