Glade dyrlægestuderende på besøg

God energi med formål for øje
Katten er danmarks mest populære kæledyr sammen med hunden. Derfor er der ingen tvivl om, at katten er et dyr man bør kende i sit repetoire som dyrlæge. Vi er stolte over at vise vores forretning som internat og dyrlægeklinik frem for de flinke dyrlægestuderende, som et led i at bidrage til en god uddannelse, hvor stor kattefaglig viden er en vigtig medspiller. Vores arbejde med vildtlevende og herreløse katte har været særligt i fokus. De studerende har haft god tid til at udspørge vores internatspersonale og vores klinikpersonale om vores dagligdag.

Vi har hjertet med
Med stor faglighed og masser af fif samt indblik i en travl hverdag hvor mange beslutninger skal tages, og katte skal behandles efter de højeste standarder, skal der også være tid til at interagere med internatets små væsener - killing som voksen kat. Der har heldigvis været tid til at stoppe op i vores killingerum, og samtidig få fortalt om dagligdagen i en dyreværnsorganisation. Med lægevidenskaben på plads og adfærdsekspertisen i top, kan alle samtidig nyde den fantastiske energi, som alle vores katte spreder om sig.


Dyrlæge Katrine Vedel holder foredrag om dagligdagen som dyrlægeklinik i en dyreværnsorganisation, som har speciale i katte. 
 

Rundvisning hos Kattens Værn
Det skal naturligvis ikke kun være forbeholdt studerende, at hilse på vores personale. Hvis man ønsker sig en fremvisning af internatets katte med henblik på adoption, kan du altid tage kontakt. Vores uddannede personale giver dig et grundigt indblik i livet som katte-ejer, og vejleder dig når du skal finde det helt rigtige match.


Fundraiser Pia fortæller om Kattens Værns opbygning som organisation. Samtidig hygges der med adoptionsparate katte