Ledelse og bestyrelse

Therese Servé Wilbert, direktør

Jeg blev færdiguddannet som dyrlæge i 2003 og har som dyrlæge udelukkende beskæftiget mig med mindre husdyr. Jeg har stor interesse for kirurgi og tandsygdomme, og har arbejdet i dyrlægepraksis i mere end 15 år.
Men mest af alt brænder jeg for ledelse, et godt arbejdsmiljø og en coachende tilgang. Derfor bruger jeg meget af min hverdag på netop dette.
Jeg har arbejdet med dyreværn siden 2014 og nyder at gøre en forskel for mennesker og dyr, der har brug for hjælp. Jeg bidrager med viden til at fremme dansk dyrevelfærd gennem politisk arbejde og flere bestyrelsesposter bl.a. i DOSO (Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation).
Jeg er gift og har to drenge og en dejlig rød huskat – selvfølgelig fra Kattens Værn.

Kim Salomonsen, bestyrelsesformand

Det er en ære at få lov til at engagere mig i organisationens vigtige arbejde, og jeg ser frem til at bidrage med erfaringer fra mit professionelle virke.

Min karriere har i høj grad været præget af ledelse inden for realkredit og bank, og det seneste år har jeg arbejdet med digital transformation i en fagforening. Her er jeg blandt andet programleder med ansvar for et større initiativ, der skal modernisere medlemsservicen – blandt andet gennem brugen af kunstig intelligens.

Jeg har knap 25 års erfaring fra den finansielle sektor, hvor jeg har haft ledende stillinger i både stabsfunktioner, udviklingsafdelinger og kundeområder. Senest har jeg været forretningsdirektør i en online division, hvor jeg har haft ansvaret for kunde- og rådgivningscentre til privatkunder.

Gennem årene har jeg opbygget solide kompetencer inden for strategi, digitalisering, organisering, ledelse samt optimering af service og drift. Jeg håber at kunne bringe disse kompetencer i spil til gavn for Kattens Værn og organisationens videre udvikling.

Kattens Værns bestyrelse

Jeg er næstformand i bestyrelsen og til daglig projektleder i pharmaindustrien, kattemor igennem 20 år og dyrevelfærds-passioneret; både når det gælder produktion-og kæledyr.

Jeg elsker Kattens Værns unikke approach til kattevelfærd og ønsker både gode praktiske og politiske løsninger for vildkatte og tamme katte.