Sponsorsamarbejde

Det gode sponsorsamarbejde er tosidet

Vi vil derfor også gerne skabe værdi for vores samarbejdspartnere.

Royal Canin

FAST SPONSOR

Royal Canin sponsorerer foder til alle kattene.

Da vores mange forskellige katte har behov for det bedste foder ud fra deres forskellige behov, er vi meget taknemmelige for det gode samarbejde med Royal Canin.

Vi lavede i julen 2022 et samarbejde omkring Julehjælp til katte i hjem med trængt økonomi, så kattene ikke skulle indleveres til fyldte internater landet over.

Læs mere om Julehjælpen 2022 her…

Feliway

FAST SPONSOR

FELIWAY bruger kattens egne naturlige feromoner til at hjælpe katten med at være tryg i en hverdag, hvor den dagligt udsættes for ting, der kan gøre den urolig, utryg og anspændt.

Vi benytter Feliway på internaterne for at mindske alle tegn på utryghed hos de mange katte, der er sammen på de forskellige afdelinger i internatet.

Samarbejdet med Feliway har derfor stor betydning for kattenes trivsel og udvikling.

Læs mere om Feliways produkter her.

Boehringer-Ingelheim

FAST SPONSOR

Boehringer-Ingelheim sponsorerer blandt andet produktet Canikur Pro.

Canikur Pro hjælper vores katte med at skabe balance i tarmfloraen, hvis de har oplevet stress eller været på en ormekur. 

Samarbejdet hjælper således både vores og vores kunders katte til en bedre hverdag. Som modydelse tilbyder vi blandt andet annoncer i både vores trykte og digitale medier.

Læs mere om Boehringer-Ingelheims produkter her.

Dyrekassen Danmark

FAST SPONSOR

En forsikring af din kat kan være en god investering.

En nysgerrig kat kan jo komme ud for lidt af hvert – og nogle gange kan det også gå lidt galt. 

Vi anbefaler derfor at forsikre katten for at slippe for en større uventet udgift.

Som medlem af Kattens Værn får du rabat på forsikringen.

Klik på billedet og se Dyrekassen Danmarks brochure.

Klik her og læs mere om katteforsikring på Dyrekassen Danmarks hjemmeside.

ADA's Kæledyrskrematorium

FAST SPONSOR

Når katten lukker øjnene…

ADA hjælper os med at kremere de katte, vi af den ene eller anden grund må aflive. 

Vi henviser også til dem, når vores katteklinikker får en privat kat ind til aflivning. ADA tilbyder flere former for kremering og muligheder for at skabe et minde om katten.

Læs mere om ADA’s Kæledyrkrematorium her.

OK

FAST SPONSOR

Når du tanker bilen har du mulighed for at støtte os helt gratis!

Det er helt gratis for dig at støtte os gennem OK-app’en eller dit OK-kort, når du tanker din bil. 

I app’en tilmelder du Kattens Værn som støttemodtager under “Mig” og Sponsorstøtte.

Hvis du har OK-kort kan du logge ind på din profil på OK’s hjemmeside og vælge, hvem du vil støtte.

Læs mere om støtte via OK her.

Valentins Vinduespudsning

LOKAL SPONSOR - AALBORG

Den katteglade vinduespudser!

Mark fra Valentins Vinduespudsning i Aalborg tog kontakt til vores lokale internat tilbage i 2022, fordi han gerne ville støtte os som frivillig. Han er ejer af vinduespudserfirmaet og tilbød derfor at pudse vinduerne på internatet.

Han er så kommet på internatet siden november 2022, og kommer cirka en gang om måneden, hvor han pudser vinduerne både inde og ude.

Desuden er han rigtigt glad for katte – han har selv to katte og en hund derhjemme.

Så når han besøger os på internatet, går tiden med næsten lige dele vinduespudsning og kattenus – til stor glæde for begge parter.

Tusind tak til Mark for at have overskud til også at hjælpe os!

Læs mere om Valentins Vinduespudsning her.

Petnet - fluenet.dk

Udluftning uden at katten falder ud ad vinduet.

Firmaet Fluenet.dk har opsat deres kattesikre Petnet i vinduerne i vores internat i Billund, så vi nu kan lufte ud uden at bekymre os om kattenes nysgerrighed om verden udenfor vinduerne.

Læs vores artikel om Petnet her.

Spilforsyningen.dk - Kattens Uge 39

En historie om at de bløde værdier kan være godt for forretningen.

Spilforsyningen i Aalborg har i to år kørt en kampagne i Kattens uge med at donere penge til os på basis af solgte kattespil. Det er både en sød og sjov idé, som hjælper både dem og os.

“Det er vores oplevelse, at responsen har været enormt positiv. Folk, der for eksempel har været i kontakt med vores support, har spontant nævnt, hvor fedt de synes det er, at vi støtter jer.”

Ovenstående er et citat fra David Baunsgaard, der er medejer af Spilforsyningen.

Læs hele historien her.

Og hvis du er legesyg, bør du absolut se alle de sjove og spændende spil hos spilforsyningen.dk