De søde, ældre mennesker, der var dårligt gående – og i øvrigt var en af dem allergisk overfor katte – tænkte det helt rigtige – netop at de måtte hjælpe katten. De kunne ikke se, at katten var øremærket, men den virkede umiddelbart imødekommende.
Normalt tager vi os af katte, der er vildtlevende og herreløse, så det var ikke en oplagt sag for os her i den travle tid med mange killinger. Men ægteparret kunne ikke få hjælp fra andre, som de havde prøvet at kontakte, og de havde ikke mulighed for selv at indfange katten og bringe den til et internat.
Da det handler om dyrevelfærd og kattens tarv, kunne vi ikke bare lade den i stikken, hvis vi på nogen måde kunne gøre noget. Vi – og katten – var så heldige, at en af vores katteinspektører var lige i nærheden og havde et hul i dagens kalender. Han påtog sig opgaven og kørte forbi ægteparret, mødte katten og fandt ud af, at den havde en chip i nakken.
Det viste sig, at den boede 2-3km væk og havde forvildet sig væk i et stærkt trafikeret byomåde for omkring tre uger siden. Katten blev bragt tilbage til sit rigtige hjem, hvor den helt sikkert bliver forkælet efter at have været savnet.
Ovenstående er et fint eksempel på, hvorfor det er så vigtigt at få mærket og registreret sin kat. Vi anbefaler også, at katte øremærkes, da det så er mere tydeligt, at den har en ejer.