Katte kan have en del parasitter – “de små snyltere”. Nogle lever udenpå katten (ectoparasitter), og nogle lever indeni katten (endoparasitter). Flåten er en ectoparasit, som ud over at suge blod på sit værtsdyr, kan overføre sygdomme.
En flåt (Ixodes ricinus) bliver ofte fejlagtigt kaldt for en tæge. Af de ca. 20 forskellige flåtarter, der findes i Danmark, kommer katten ofte i kontakt med skovflåten, som er meget udbredt her i landet. Antallet af skovflåter har været stigende de senere år på grund af væksten af råvildt, som er flåtens naturlige vært.
Flåtens levesteder og livscyklus
Flåterne lever primært i skovene, i skyggefulde og fugtige områder, såsom løvskov med tæt underskov. De begynder at blive aktive i det tidlige forår, når temperaturen ligger over 4-5 grader, hvilket er normalt i perioden fra marts til november. Skovflåten har ligesom katteloppen flere udviklingsstadier nemlig æg, larve, nymfe og voksen flåt, og dens livscyklus kan vare fra 2 og helt op til 6 år.
Når den voksne hunflåt har suget blod fra værtsdyret, falder hun af og lægger 2-3000 æg. Når ægget i løbet af 14 dage er klækket, skal larven finde et varmblodigt dyr – for eksempel en mus, som den kan suge blod fra i 2-3 dage, hvorefter den slipper igen for at udvikle sig til en nymfe indenfor det næste årstid. Nymferne overvintrer som regel, før de finder et nyt værtsdyr de kan suge blod fra. De følgende 3-4 dage suger den blod, hvorefter den slipper igen for at udvikle sig til den voksne flåt i løbet af sommeren.
De voksne hunner klatrer op i vegetationen for at finde et passende værtsdyr, som de kan springe på når de passerer. Hannerne gør det samme, dog ikke for at suge blod, men for at parre sig med en hun. Hunnen suger blod 7-10 dage, hvor hendes størrelse fordobles mange gange, hvorefter hun giver slip og cyklussen kan starte forfra.
Flåtbid
Flåtbid hos katte ses ofte som lidt rødme og irritation i huden når flåten er faldet af. Katte vil kun i sjælne tilfælde udvise symptomer fra flåtbiddet, så som infektion eller feber, men det hænder. Der kan i ekstreme tilfælde ses blodmangel ved meget voldsomme flåtangreb hos svækkede katte eller killinger.
Følgesygdomme
Det er sjældent at flåtbårende sygdomme diagnosticeres hos katte. Flåter kan overføre sygdommene borreliose, anaplasma og TBE (Hjernehindebetændelse) til mennesker og hunde, men katte slipper tilsyneladende nemmere om ved disse sygdomme. En del katte udvikler antistoffer mod borrelia og TBE-virus, som man kan påvise i en blodprøve, men ofte har katten ikke udvist symptomer på sygdom. Dvs. at katten smittes uden at blive synderligt syg af det. Katte der smittes med Anaplasma phagocytophilum kan udvise feber og utilpashed. Da symptomerne er meget uspecifikke, er det sjældent at man mistænker sygdommen anaplasmose i første omgang.
Fjern flåterne
Katte soignerer selv deres pels, og ofte napper de selv flåterne af kroppen. Måske har du lagt mærke til, at flåter hos din kat ofte sidder i ansigtet på katten. Det er netop fordi den ikke selv kan fjerne dem når de sidder dér.
Det anbefales at man fjerner flåten hurtigst muligt, når man har fundet den på sin kat. Det kan enten gøres ved at anvende en flåttang eller ved at bruge sin negle og rykke flåten hurtigt af. Det er vigtigt, at man sørger for at få hele flåten med inkl. munddele. Det kan kræve lidt øvelse og en tålmodig kat.
Flåten skal sidde på katten 24-48 timer, før den kan overføre bakterier eller vira via spyttet. Det er derfor, at man skal fjerne flåten så hurtigt som man kan.
Forebyggelse
Til forebyggelse af flåt-angreb hos katte, findes der flere alternativer. Ligesom når man behandler forebyggende mod lopper, kommer der løbende nye og mere effektive flåtmidler til. Mange af de loppemidler der findes på markedet virker også mod flåter. Er man i tvivl om hvilket flåtmiddel man skal anvende til sin kat, kan man altid søge råd hos sin dyrlæge.
