Jeg fortæller historien om ham fordi jeg ofte hører folk sige om katte: “Den skal nok klare sig, det er jo en kat.”
Men naturen er barsk og den mindste svaghed kan blive et kæmpe problem for selv den stærkeste.
Om min lille ven var sat af, blevet væk eller noget tredje, ved jeg ikke. Da han ikke var mærket, kender vi ikke noget til hans fortid. Men han er det virkelig stærke bevis på, hvorfor katte ikke bare “kan klare sig”. Jeg tør ikke tænke på, hvilke lidelser han skulle have været igennem, hvis ikke jeg var kommet forbi.
Danmark er bare noget ganske særligt om sommeren. De hvælvende bakker, grønne svalende bøgeskove og søer, der på en vindstille dag spejler himlen og den omkringliggende natur til perfektion.
Det var præcis det jeg sad og tænkte, da jeg var på vej fra én sag til en anden, en dag midt i juni 2023.
Solen skinnede fra en skyfri himmel – og temmelig nådesløst – for termometeret i bilen viste, at vi var oppe og ramme de 27 grader udenfor.
Jeg drejer fra den idylliske sidevej ud på en større landevej. Et langt, lige stykke. Man må køre 80 her, men mange forfalder til at træde lidt ekstra til på grund af et rimeligt udsyn. I begge sider er der cykelsti og meget langt mellem husene. Jeg registrerer, at der på cykelstien i modsatte side, midt i solen ligger en død kat. Den ser ud til at have været død et stykke tid for den ser indsunket ud. Jeg noterer hvor, så jeg kan hente den senere.
Lige i det jeg passerer den, ser jeg ud af øjenkrogen, at den rejser hovedet. Ind til siden med bilen og rundt.
Jeg hopper ud og går stille frem. Lastbiler og biler suser forbi og solen bager. Han ligger midt i solen, igen med hovedet nede på stien. Jeg begynder at tro, jeg tog fejl.
Han rejser hovedet igen. Får stablet sig selv på benene og løber et par meter og falder sammen igen.
Her får jeg syn for sagen. Han mangler pels på det meste af kroppen, han er så tynd, at rygsøjle og hofter tydeligt kan ses – og han sejler rundt.
Da jeg jo ikke umiddelbart vil skræmme ham ud på vejen, skifter jeg taktik og klargør en kattefælde. Den får jeg skubbet hen i nærheden af ham – og så håber jeg, hans sult vil drive ham derhen.
Herefter fulgte 10 meget lange minutter. Men endelig tog han chancen og kom på benene og gik i fælden.
Jeg fik ham i bilen og fik givet ham noget vand. Han tømte skålen.
Han er tam og han er virkelig, virkelig skidt kørende. Åh, hvor han dog trængte til hjælp. Han havde sår mange steder og hans vejrtrækning var så besværet, at man næsten selv fik svært ved at få vejret. Da vi stod der ved landevejen, ville jeg ikke til at tjekke efter chip, øremærke og alt det, så jeg kørte ind til klinikken i Ringsted.
Udover det åbenlyse, at han var skelettynd, var samtlige af hans lymfer på størrelse med golfbolde, hans skjoldbruskkirtel var så hævet at den lukkede hans svælg og gjorde det næsten umuligt at trække vejret.
Hele hans bug var, indeni, fuld af knuder.
Han fik fred. Og jeg må indrømme at det nev i hjertet pga. alt den lidelse den søde fyr har måtte igennem.
Så udsagnet om, at katten nok skal klare sig, er ikke en del af den hverdag, vi oplever.
Hvis du har lyst, kan du hjælpe os med vores arbejde her.
