VAR KATTENE GODE VENNER?
Katte, som var tæt knyttede socialt, vil typisk have:
- Gnedet kinder og sider mod hinanden dagligt.
- Slikket hinandens pels dagligt.
- Sovet i tæt fysisk kontakt med hinanden.
- Leget sammen med bløde bevægelser.
- Leget ved skiftevist at løbe efter hinanden.
Selvom kattene ikke var nært knyttede, kan den tilbageværende kat godt være påvirket af situationen. Ja, selv katte, der har opfattet hinanden som fjender, kan være det. For uanset, hvor gode venner kattene var – eller ikke var – er der sket en stor ændring i den tilbageværende kats miljø og rutiner.
Katte er meget territoriale og når de lever tæt sammen, vil de ofte dele territoriet op imellem sig, både i fysiske områder og i tid. Den ene kat kan f.eks. opholde sig i køkkenet om dagen, mens den anden kat er der om natten. Nogle områder af hjemmet er det måske kun den ene af kattene, der bruger.
Disse mønstre vil selvfølgelig ændre sig, når den ene kat er væk og den tilbageværende kat har brug for tid og ro til at finde sig til rette i den nye situation. Hvis der er flere katte tilbage i hjemmet, kan de også have brug for at dele territoriet imellem sig på ny. Hvis der opstår aggression mellem de tilbageværende katte, bør du søge hjælp hos en uddannet adfærdsbehandler hurtigst muligt.
SÅDAN VED DU, AT DIN KAT ER PÅVIRKET AF SITUATIONEN
Leder: Typisk vil den kat, der er tilbage, undre sig over, hvor dan anden kat er, og den kan gå rastløst rundt og lede efter den.
Kalder: Den tilbageværende kat kan også kalde på den anden kat med lyde, der lyder klagende eller jamrende.
Ændrer spisevaner: En kat, der er påvirket af forandringen, kan spise mindre, end den plejer. I nogle tilfælde vil den begynde at spise mere, end den plejer, fordi der ikke er konkurrence om foderet fra den anden kat mere.
Ændrer søvnmønstre: Den tilbageværende kat kan sove mere, end den plejer. Den bruger kræfter på at lede efter den anden kat og stresspåvirkningen gør behovet for hvile større. Hvis den tidligere legede meget med den anden kat, kan den også begynde at kede sig og sove mere af den grund. Det er normalt for en kat at sove op til 16-18 timer i døgnet. Nogle katte vil sove mindre end de plejer, f.eks. hvis de bruger megen tid på at lede efter den anden kat.
Gemmer sig: Den tilbageværende kat kan også finde på at gemme sig mere, end den plejer. Det kan være dens måde at håndtere den stressende situation på. Forsøg ikke at tvinge din kat frem fra sit skjul, men giv den tid, ro og plads. Gør alt, hvad den har brug for, tilgængeligt tæt på gemmestedet, f.eks. mad, vand, kattebakke osv. Det kan også hjælpe at indrette gode gemmesteder flere forskellige steder i hjemmet, så katten altid har adgang til ét, når den har brug for det.
Søger kontakt: Den tilbageværende kat kan blive mere kontaktsøgende overfor ejeren eller andre dyr i hjemmet. Hvis de andre dyr bliver stressede af den ekstra opmærksomhed, kan du tage over og være mere sammen med katten, så den i stedet får dækket sit behov for kontakt af dig. Det er også en god idé at sørge for, at de andre dyr kan søge væk fra den opmærksomhedssøgende kat, f.eks. via nogle hylder på væggen eller ved at tilbyde dem nogle gode gemmesteder med flere udgange, så de ikke føler sig fanget derinde.
Ændrer legemønstre: Katte, der er under en særlig stresspåvirkning, kan have mindre lyst til at lege i en periode. Nogle katte vil blive mere aktive, fordi de føler sig mere trygge ved at overgive sig til legen, efter den anden kat er væk.
Bruger ressourcerne på en ny måde: Når den anden kat ikke bruger f.eks. kattebakker, kradsetræer osv. mere, kan den tilbageværende kat begynde at bruge tingene på nye tidspunkter eller måske begynder den at bruge ting, den slet ikke har brugt før – eller at opholde sig på nye steder i hjemmet.
SUNDHEDSTJEK HOS DYRLÆGEN
De adfærdsændringer, vi beskriver herover, kan også være symptomer på fysisk sygdom. Det er en god idé at få den tilbageværende kat til et sundhedstjek hos dyrlægen, så du kan sikre dig, at der ikke ligger fysiske problemer bag dens ændrede adfærd. Husk: Du må altid hellere kontakte din dyreklinik en gang for meget, end en gang for lidt og der findes ikke dumme spørgsmål.
GIV DIN KAT GOD TID TIL AT VÆNNE SIG TIL DEN NYE SITUATION
Det kan tage lang tid for din kat at vænne sig til den nye situation, den befinder sig i. For nogle katte tager det få dage, for andre tager det uger og det er ikke usædvanligt, at der går flere måneder, før katten bliver helt rolig og upåvirket igen.
Katte kender i høj grad hinanden på duften og selvom vi mennesker ikke kan lugte det, vil duften af den kat, du har mistet, stadig være i hjemmet. Det er helt naturligt, at din tilbageværende kat med mellemrum vil snuse til de ting, der dufter særligt meget af den anden kat. Med tiden vil duften klinge af og din tilbageværende kat vil opdage, at den virkelig ikke er der mere.
BEVAR DE VELKENDTE RUTINER
Katte bryder sig generelt ikke om forandringer og slet ikke når de sker pludseligt. Fraværet af den anden kat, er en stor og pludselig forandring i din kats liv og derfor er det bedst, at alt andet fortsætter som det plejer. Det gør din kat tryg, at den kan forudse, hvad der skal ske og ikke skal forholde sig til flere nye ting på én gang. Fodringsrutiner, hvornår katten kommer ud og ind, hvordan og hvornår du leger med den osv., bør fortsætte som det altid har været.
HVIS DIN KAT SPISER MINDRE
Det kan virke meget bekymrende, hvis katten spiser mindre, men det kan stresse din kat, at du holder nøje øje med den, mens den spiser. I stedet kan du følge med i, hvor meget din kat faktisk spiser, ved at veje foderet, før du fodrer og igen, når katten er færdig med at spise og har forladt madskålen. Du kan også langsomt og gradvist indføre en rutine med, at du vejer katten en gang om ugen – allerhelst ved, at du træner den til selv at træde op på vægten og få en belønning for at stå stille et øjeblik, så du kan nå at aflæse dens vægt.
Hvis din kat virker frisk og aktiv, er der typisk ikke akut fare på færde. Men hvis den bliver ved med at tabe sig over en periode, bør du søge dyrlæge. Du skal også søge dyrlæge, hvis din kat slet ikke har spist noget i et døgn. Det kan være farligt for katte at faste helt i mere end 24 timer.
Undgå at:
- Overvåge din kat, mens den spiser.
- Håndfodre din kat.
- Nøde den til at spise, ved f.eks. at puffe foderet tættere på den.
- Give din kat godbidder i stedet for foder. Det er usundt og kan blive en dårlig vane.
- Skifte til en ny type foder. Et foderskift oven i de andre ændringer, kan være stressende for din kat.
I stedet kan du:
- Trække dig tilbage, f.eks. til et andet rum og give din kat ro til at spise.
- Give din kat faste og forudsigelige fodringstider. Det øger trygheden.
- Fodre kattene i hvert sit rum, hvis du stadig har mere end én kat. At spise er ikke en social aktivitet for katte og det er mest trygt for dem at have mulighed for at søge væk fra andre katte, når de spiser.
DIN ADFÆRD PÅVIRKER OGSÅ DIN KAT
Når du har mistet en højt elsket kat, kan det ikke undgås, at det også kan mærkes på dig. Katte er meget opmærksomme på ændringer i deres ejeres adfærd. Hvis du pludselig opfører dig anderledes, f.eks. hvis du græder meget, kan det virke utrygt for din kat.
Måske har du lyst til at tage den kat, du har tilbage, op at bære og kramme og kysse den – simpelthen fordi, du er så glad for, at den stadig er der og fordi, du gerne vil overøse den med al din kærlighed. Det er bare ikke sikkert, at din kat opfatter det sådan – og slet ikke, hvis den ikke er vant til at blive taget op og krammet. Mange katte bryder sig ikke om at blive holdt fast.
I stedet for at give udtryk for din sorg overfor din tilbageværende kat, kan du f.eks. få lavet et fint askesmykke til minde om katten, du kan lave et album med fotos af den eller du kan lave et gravsted til den i haven. Det kan hjælpe med at trøste dig, uden at stresse din tilbageværende kat.
OPMÆRKSOMHEDSSØGENDE ADFÆRD
Nogle katte kan ikke få nok opmærksomhed og klistrer til sit menneske, efter den anden kat er væk. Andre får hurtigt for meget, hvis ejeren øger opmærksomheden. En god tommelfingerregel er, at du giver din kat opmærksomhed, når den søger den og ikke meget mere, end den fik før.
Giv din kat tid og ro til at gå rundt at lede efter den anden kat, hvis den gør det. Det kan virke hjerteskærende og du kan have lyst til at gå med og støtte din kat ved at tale til den, ae den osv. Men faktisk kan den bedste måde at støtte din kat på være, at du trækker lidt tilbage og lader den stille og roligt selv finde ud af, at den anden kat virkelig ikke er der mere. Hvis din kat så selv opsøger dig for at finde tryghed, når den er færdig med at lede for denne gang, kan du træde til med roligt og positivt samvær.
SKAL KATTEN HAVE EN NY KATTEVEN?
Måske tænker du i den allerbedste mening, at din tilbageværende kat hurtigst muligt skal have en ny katteven, fordi du synes, det er synd for den at være alene og fordi du slet ikke kan bære at se den lede efter den anden kat. En ny katteven er bare ikke nødvendigvis det, din tilbageværende kat ønsker sig.
Katte er ikke flokdyr, men de kan danne ”sociale grupper” med andre katte, når forholdene er gode og der f.eks. er tilstrækkelig plads, mad og vand, sovesteder osv. – og hvis kattenes personligheder går godt i spænd med hinanden.
Man ved fra videnskabelige undersøgelser, at man ikke uden videre kan erstatte én tidligere katteven med en ny. Hvis katten savner sin tidligere katteven, er det dén specifikke kat, den savner – ikke bare dét at være sammen med en anden kat. At katten tidligere har været gode venner med en anden kat, er selvfølgelig godt, men det er ikke en garanti for, at den også vil trives med en ny kat.
En ny kat i hjemmet kan godt være en positiv forandring for den tilbageværende kat – særligt, hvis den får god tid til at finde sig til rette i sin nye situation, før den nye kat ankommer og når den introduceres i hjemmet på en meget langsom og gradvis måde. Men den nye kat kan også blive opfattet som en trussel mod territoriet og være endnu en stresspåvirkning for den tilbageværende kat.
Derfor er det vigtigt, at du tager dig god tid og lader alt falde helt til ro, før du beslutter, om du skal have en kat mere. Det er ikke ualmindeligt, at en tilbageværende kat blomstrer op og faktisk viser sig at trives bedre med at være enehersker over territoriet, når den første uro over den anden kats forsvinden har lagt sig.
I værste fald kan tilføjelsen af en ny kat føre til urenlighed, territoriekampe og kronisk stress hos begge kattene. Du kan i sidste ende være nødt til at finde et nyt hjem til den ene af kattene – og dét dilemma har du jo slet ikke brug for at havne i, når du allerede har mistet én kat.
HVIS DU BESLUTTER DIG FOR AT FÅ EN NY KAT
Giv tid: Giv din tilbageværende kat god tid (uger eller måneder) og ro til at finde sig til rette og holde op med at vise tegn på stress, før du overvejer, om du skal have en ny kat. En stresset kat er ikke klar til at tage positivt imod en ny kat i hjemmet. Respekter det, hvis din kat viser sig at trives bedst alene. Katte er ikke flokdyr og mange trives godt med at være ”enekatte”. Der kan også gå lang tid, før du selv er helt klar til at tage imod en ny kat.
Find den rigtige kat: Få hjælp til at finde en ny katteven, der har en personlighed, der ligner den tilbageværende kats mest muligt. Det er f.eks. ikke en god idé at få en ung, aktiv og legesyg killing, når man i forvejen har en ældre kat, der foretrækker fred og ro. På Kattens Værns internater er der altid mange kattepersonligheder at vælge imellem.
Langsom og gradvis introduktion: Få hjælp til at føre de to katte sammen på en yderst langsom og gradvis måde, hvor de slet ikke ser hinanden i begyndelsen, derefter får mulighed for at dufte til nogle af hinandens ting osv. En god introduktion af en ny kat i hjemmet, kræver god timing og det er vigtigt, at kattene kommer til at forbinde hinanden med noget positivt. Søg hjælp på internatet eller hos en uddannet adfærdsbehandler.
Hav en nødplan: Lav en aftale med det sted, du skal have den nye kat fra, om at de kan tage den nye kat tilbage, hvis kattene ikke kommer til at trives sammen.
HJÆLPEMIDLER: FEROMONER
Feromoner er naturlige duftsignalstoffer, som katten bl.a. udskiller, når den gnider kinderne mod møbler, personer og andre katte i sit hjem. Feromonerne sender signaler til katten om, at her er trygt og godt at være. Der findes forskellige produkter med feromoner, som kan hjælpe katte i mange forskellige stressede situationer. Det nyeste middel, der findes, er en ”duftspreder”, som hedder Feliway Optimum. Det er kun katte, der kan dufte feromonerne – for dig, er duftsprederen duftløs.
HJÆLPEMIDLER: STRESSDÆMPENDE KOSTTILSKUD
Der findes også kosttilskud i håndkøb, som kan hjælpe katte i stressede perioder. De indeholder bl.a. mælkeproteiner, som kan være med til at reducere stress. Spørg på din dyreklinik, hvor du også kan få rådgivning om dosering af midlerne. Det er vigtigt, at din kat spiser kosttilskuddet frivilligt, da det kan stresse den, hvis du tvinger midlet i den.
Hverken feromoner eller kosttilskud er mirakelmidler: De kan altså ikke ændre situationen alene, men de kan være et godt supplement til alle de andre råd i denne artikel.
