NYHEDER fra Kattens Værn

Tålmodighed og omsorg belønner sig

En såret kat var begyndt at holde til ved et plejehjem, hvor man allerede havde nogle genudsætningskatte - altså katte, der var blevet steriliseret og øremærket med hjælp fra Kattens Værn.

En såret kat var begyndt at holde til ved et plejehjem, hvor man allerede havde nogle genudsætningskatte – katte, der var blevet steriliseret og øremærket med hjælp fra Kattens Værn. 

Katten holdt sig på afstand og blev først bemærket af nogle pårørende. De kontaktede personalet, da de kunne se, at der hang noget voldsomt ud fra dens hals. Det katteglade personale begyndte at fodre katten. Men da de ikke kunne komme den tilstrækkeligt nær til, at de kunne se hvad der var galt, kontaktede de Kattens Værn. 

Sammen fik de med katteinspektør Helle fanget katten. hvorpå den blev kørt til internatet. Her kunne dyrlægen og internatet konstatere, at den havde et stort hul på halsen, og der var gammel hud, der sad løst. Katten virkede sky, og dyrlægen var usikker på, om såret kunne heles. Men prøves – det skulle det. Dyrlægen opererede katten og fjernede den døde hud – og så ventede flere måneders pleje. 

Heldigvis endte det godt. Såret lukkede sig til sidst, og med daglig omsorg og socialisering med mennesker blev katten mere og mere udadvendt og kunne til sidst bortadopteres til en ny familie.

Det var kampen værd, som man kan se på billederne.

Facebook
LinkedIn
Email