Kattens normale toiletadfærd
Det er naturlig adfærd for katte at tisse og have afføring et sted, hvor de kan grave og dække urinen og afføringen til, så lugten og synet ikke tiltrækker fjender.
Hvis katten har haft nem adgang til kattebakker, da den var killing, vil den oftest af sig selv bruge disse, når den skal af med urin og afføring. Katte behøver altså typisk ikke at blive trænet til at bruge en kattebakke.
Mange katte foretrækker at tisse ét sted og have afføring et andet sted. Det er også normalt, at katte ikke bryder sig om at dele kattebakker med andre katte, som de ikke er nært knyttede til.
Når katten ”går på toilettet”, gør den det efter et fast mønster: Den snuser til underlaget – graver et hul – vender sig og sætter sig ned – tisser eller har afføring – dækker urinen eller afføringen til ved at skrabe i underlaget med poterne – vender sig og snuser, om lugten er skjult godt nok – dækker evt. mere til – snuser igen – og forlader så kattebakken, når lugten og synet er skjult tilstrækkeligt.
Hullet, som katten graver, når den skal have afføring, skal være dybt nok til, at afføringspøllerne kan være der. De skal også kunne dækkes til, uden der kommer en forhøjning i kattegruset. Hermed er afføringen skjult bedst muligt.
De fleste, sunde voksne katte, vil tisse 2-3 gange i døgnet og have afføring en gang i døgnet, men det varierer selvfølgelig fra kat til kat, afhængigt af kattens væskeindtag og fodring.
Et toiletbesøg er en sårbar situation
Når katten skal af med urin og især, når den skal af med afføring, befinder den sig i en sårbar position overfor potentielle fjender, som let kunne ligge i baghold og angribe den. Derfor foretrækker den at gå på toilettet et sted, der:
- Er roligt, altså f.eks. ikke lige ved siden af en larmede vaskemaskine.
- Føles trygt og sikkert – hvis der f.eks. er mange fremmede katte udenfor, kan katten føle sig mest tryg ved at gå på toilettet inde i dit hjem.
- Giver mulighed for at have et vist overblik over stedet.
- Er nemt at komme hurtigt til og fra.
Katten mærker sit territorium
Katte er meget territoriale dyr og det er vigtigt for dem at mærke deres territorier, for at sende signaler til sig selv og til andre katte. Det er naturligt for katte at bruge deres urin – og i sjældnere tilfælde, deres afføring – til at mærke territoriet med. Særligt hankatte, der ikke er kastrerede, vil ofte strinte urin på vigtige steder, så som ved grænsen til en anden kats territorium. Hunkatte, der ikke er steriliserede, vil også ofte mærke territoriet med urin, når de er i løbetid.
Hvis katten mærker territoriet af hormonelle årsager, vil det ofte hjælpe at få den neutraliseret, altså kastreret eller steriliseret. Men kastrerede hankatte og steriliserede hunkatte kan også strinte, f.eks. hvis de føler, at deres territorier er truede af andre katte eller hvis de er usikre eller bange, f.eks. pga. larmende håndværkere i huset.
Hvad er urenlighed?
Den bredest mulige definition af urenlighed er, at katten tisser eller har afføring andre steder end i sine kattebakker.
Urenlighed hos katte har oftest én eller flere af følgende årsager:
- Fysisk sygdom.
- Utilstrækkelige toiletforhold. Katten skal ”bare” af med urin eller afføring, men bruger ikke kattebakkerne, fordi de ikke opfylder dens behov.
- Mærkning af territoriet med urinen eller afføringen.
Urenlighed pga. fysisk sygdom
Mange katte, der bliver urenlige, er fysisk syge. De kan f.eks. have blærebetændelse, krystaller i urinen eller indvoldsparasitter, som kan give diarré. De kan også have sygdomme, som øger mængden af urin, f.eks. sukkersyge.
Smerter kan også gøre en kat urenlig. F.eks. får nogle katte så lange kløer, at de vokser rundt og stikker ind i trædepuderne. Så er det ikke rart at træde op i kattegruset i kattebakken. Ældre katte med gigt, kan have svært ved at træde over kattebakkens kant og kan blive urenlige af den grund. Nogle katte kan blive fysisk ude af stand til at holde på urin eller afføring, f.eks. pga. sygdom, operation eller fysisk skade. Og når katte, der har krystaller i urinen tisser, siger man, at det føles som at tisse glasskår. Derfor bør en urenlig kat altid først og fremmest undersøges hos dyrlægen og behandles, hvis den er syg. Hvis urenligheden udelukkende skyldes den fysiske sygdom, vil behandlingen af denne ofte få urenligheden til at stoppe.
Kattebakkernes indhold kan fortælle dig meget om din kats sundhedstilstand: Hvis din kat har diarré, forstoppelse, har brug for et andet foder eller har blod i urin eller afføring, kan du se det her. Bl.a. derfor er det en god idé, at alle katte har adgang til kattebakker – også de katte, der kommer udenfor og kan gå på toilettet der.
OBS! Hvis din kat holder helt op med at komme af med urin, skal du kontakte dyrlægen eller vagtdyrlægen med det samme!
Urenlighed pga. utilstrækkelige toiletforhold
Mange katte bliver urenlige fordi toiletforholdene ikke opfylder deres behov. Disse katte vælger altså ikke at tisse eller have afføring udenfor kattebakken, for at mærke deres territorium, men bare for at komme på toilettet. Katten vælger det sted, der bedst opfylder dens behov – og det er op til dig som ejer at sørge for, at det er kattebakkerne, der er de bedst egnede steder for din kat.
Katte, der er urenlige pga. utilstrækkelige toiletforhold, vil oftest sidde ned, når de tisser eller har afføring. De vil tisse søer, altså tømme blæren helt og de vil ofte lave gravebevægelser i luften hen over det, de er kommet af med: De ville nemlig gerne kunne dække det til, hvis det var muligt.
Mange katteejere undrer sig over, at deres inde/udekatte kommer direkte ind i hjemmet og går på kattebakken. Den kan jo bare gå på toilettet udenfor. Men i lange perioder af året, er der ikke tør jord at finde, jorden kan være hård og umulig at grave i pga. frostvejr, eller måske er der slet ikke steder med bar jord, som katten kan bruge som toilet. I mange byområder er der f.eks. fliser, græs eller asfalt overalt. Katte, der har fri adgang til naturen, bør altså også have adgang til kattebakker af disse årsager.
Nogle katte har aldrig haft mulighed for at bruge en kattebakke og har derfor vænnet sig til at gå på toilettet på andre overflader. Det kan f.eks. være killinger, der er vokset op på et betongulv i en stald. Nogle ejere har ubevidst lært katten at bruge andet end kattebakker, til at gå på toilettet. Det kan bl.a. ske, hvis man synes det er nemmere at lægge aviser på gulvet til killingerne at tisse og have afføring på, mens de er små – i stedet for at forsyne dem med kattebakker. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at træne katten til at bruge kattebakker. Det kan du få hjælp til, af en uddannet adfærdsbehandler, f.eks. en dyrlæge eller veterinærsygeplejerske med ekstra uddannelse i katteadfærd.
Urenlighed pga. mærkning af territoriet
Nogle katte tisser eller har afføring udenfor kattebakken, for at mærke territoriet med deres duft. Når katten mærker territoriet med sin urin, kalder mand det også at ”strinte”. En kat, der strinter, står op på alle fire poter og den vender bagdelen ind mod en lodret overflade, f.eks. en væg eller et plankeværk. Den har halen højt hævet og ryster med den og den laver tit trædebevægelser med bagpoterne, mens den sprøjter mindre mængder urin ind mod væggen. Jo højere oppe, urinen rammer, des bedre er det for katten, for det sender et signal til andre katte om, at den er en stor krabat.
Årsager til, at katten mærker territoriet med urin eller afføring kan være:
Hormonelle: Hvis katten ikke er kastreret eller steriliseret, kan mærkningen være en del af dens kønsadfærd. Her hjælper neutralisation oftest.
Territorielle: Denne type urenlighed sker oftere i hjem med flere katte, som ikke er gode venner og ikke er glade for at dele territoriet med hinanden. Årsagen kan også være fremmede katte i nabolaget, eller en gæster, der lugter af fremmede katte.
Miljømæssige: Her sker mærkningen ofte på nye ting, f.eks. nye møbler – på nye overflader, f.eks. nye gulvtæpper – eller nye dufte i hjemmet, f.eks. en ny kærestes sportstøj.
Stressende situationer: F.eks. larmende håndværkere i hjemmet eller udenfor, nytår, eller straf fra ejeren.
Urenlighed med afføring
Hvis katten er syg, kan den blive urenlig med afføring. Hvis din kat har afføring på gulvet og afføringen ikke er normal, bør katten og en afføringsprøve fra den, undersøges hos dyrlægen. Hvis afføringen er tynd, kan urenligheden skyldes parasitter, f.eks. den, der kaldes giardia. Hvis afføringen er hård, kan det gøre ondt på katten, når den skal af med en – og smerterne kan få den til at undgå kattebakken. Både indvoldsparasitter og forstoppelser er typisk relativt ukomplicerede at behandle med medicin og fodring.
En kat, som har afføring på gulvet, kan også være urenlig fordi den ikke bryder sig om at tisse og have afføring samme sted – men kun har én kattebakke til rådighed. Her kan det hjælpe at sætte flere kattebakker op med lang afstand til den eksisterende bakke. Bakkerne skal helst stå i forskellige rum.
Når kattebakkeforholdene i det hele taget ikke opfylder kattens behov (for små bakker, for lidt grus, forkert placering osv.) vil katten typisk være urenlig med både urin og afføring.
Hvis katten går op i kattebakken, men har afføring eller tisser ud over kanten af bakken, er det ofte fordi, bakken er for lille.
Mærkning af territoriet med afføring, er mere sjældent: Hvis katten vælger at mærke sit territorium med afføring, sender den et meget kraftigt signal og risikerer også at tiltrække fjender.
”Den gør det for at provokere mig!”
Mange katteejere synes, det virker provokerende, når katten f.eks. tisser på gulvet lige foran dem. Det kan virke som om, den gør det i trods eller for at hævne sig på ejeren over noget, vedkommende har gjort eller ikke gjort. Men sådan tænker katte ikke. Trods og hævn er meget menneskelige følelser, som vi ikke bare kan overføre til kattene.
Katten gør simpelthen det, der er naturligt for den: Den går på toilettet på den måde, der føles mest hensigtsmæssig for den, eller den mærker territoriet med sin urin, fordi den har brug for det. Vores opgave som ejere er altså at finde ud af kattens årsag til at tisse på gulvet og enten få den behandlet hos dyrlægen, forbedre dens kattebakkeforhold eller hjælpe den af med årsagen til, at den har trang til at mærke territoriet ekstra meget. Vi løser ikke problemerne ved at blive vrede på katten.
En kompleks problemstilling
Når urenligheden skyldes fysisk sygdom, er den ofte forholdsvist nem at behandle, f.eks. med antibiotika, smertestillende medicin og korrekt fodring. Når den skyldes, at kattebakkeforholdene ikke opfylder kattens behov, er der en lang række forhold, du kan forbedre, for at få katten til at bruge kattebakkerne og holde op med at være urenlig.
Hvis katten er urenlig fordi den mærker sit territorium, består behandlingen typisk af mange forskellige tiltag. Når katten mærker territoriet, fordi den er i konflikt med andre katte i hjemmet, er det mest kompliceret at behandle.
Ofte har urenligheden flere årsager på én gang. F.eks. kan én kat både have blærebetændelse, kattebakker der er for små og være i konflikt med en anden kat, hvorfor den har en ekstra stor trang til at mærke sit territorium. I sådanne tilfælde, har du brug for hjælp fra både dyrlægen og en uddannet adfærdsbehandler.
Urenlighedens konsekvenser
Hvis din kat bliver urenlig, kan det have store konsekvenser både for katten selv, for dig og for dine omgivelser.
For din kat kan nogle af de fysiske sygdomme, som kan føre til urenlighed, true dens helbred. Hvis din kats urinveje bliver blokerede, så den slet ikke kan komme af med urin, er det for det første smertefuldt og for det andet, vil de affaldsstoffer, som ellers skulle have forladt kroppen med urinen, ophobes i kattens blod. OBS! Hvis din kat slet ikke kommer af med urin, skal du søge dyrlæge omgående. Langt de fleste dyrlæger er tilknyttet en døgnvagtordning, som du kommer i kontakt med, ved at ringe på klinikkens sædvanlige nummer.
Også når situationen ikke er akut og livstruende for din kat, kan årsagen til urenligheden være ubehagelig og smertefuld for din kat. Blærebetændelse og krystaller i urinen kan føre til nedsat livskvalitet for din kat. Heldigvis kan de fysiske sygdomme, som ofte fører til urenlighed, typisk behandles med medicin og korrekt fodring.
Hvis din kat mærker sit territorium med urin eller afføring, skyldes det ofte en stresstilstand, som også forringer dens livskvalitet. Her bør der sættes ind med både dyrlæge- og adfærdsbehandling.
Mange katte ender med at blive aflivet, fordi de er urenlige. Men heldigvis er der mange ting, man kan gøre for at afhjælpe problemerne, før man evt. beslutter sig for, at en aflivning er den bedste løsning for katten.
For dig er det selvfølgelig ikke rart at have kattetis og afføring rundt omkring i hjemmet. Det gør det svært at holde en god hygiejne, særligt hvis man har børn, der bevæger sig omkring i gulvhøjde. For nogle fører kattens urenlighed til konflikter med partneren. Andre har familie, der ikke vil komme på besøg i hjemmet, når katten er urenlig. En urenlig kat kan også føre til nabokonflikter, f.eks. hvis kattebakkerne ikke dækker kattens behov og den derfor går ind til naboen og bruger de fine blomsterbede i stedet.
Der er altså al mulig grund til at få hjælp til at løse et problem med urenlighed.
Søg hjælp!
Hvis din kat er urenlig, bør du søge hjælp hos dyrlægen hurtigst muligt. Hvis din kat har en fysisk sygdom som årsag til urenligheden, er det vigtigt, at den bliver behandlet.
